Naturtræning – for dig med gigt

Få naturen som dit træningscenter og bliv en del af et stærkt lokalt fællesskab

Naturtræning har fokus på både fysisk bevægelse og træning, fællesskab og gode oplevelser. Træningen bruges til at stimulere puls, balance, sanser, relationer og leg. Undervejs i træningen er der plads til den enkelte, og Naturtræning er altid tilrettelagt for mennesker med gigt.

Her kan du se en film – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
Klik her for at tillade cookies

Naturtræning er godt for mennesker med gigt

Forskningen viser tydeligt, at træning og bevægelse er helt essentielt for mange mennesker med gigt, og mange har fået øjnene op for naturen som træningspartner. Her er der plads til alle, uden maskiner og vægte, som kan være svære at tilpasse til mennesker med gigt. Derfor tilbyder vi naturtræningshold tilpasset dig med gigt. Naturtrænerne er frivillige og uddannet til at tage hånd om dig, så du føler dig tryg - og på samme tid giver dig både fysisk og mentalt velvære. Naturtræning påvirker både dit fysiske og mentale velvære. Efter et 12 ugers forløb med Naturtræning skal du gerne mærke både en øget funktionsevne, færre smerter og større livskvalitet.

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os og høre nærmere. Send en mail til natur@gigtforeningen.dk eller ring på telefon 39 77 80 28.

Naturtræning er udviklet i partnerskab med DGI Østjylland og forskningsenheden PROgrez og støttet af TrygFonden.