Vi åbner for efterårets hold i juni 2024

Få naturen som dit træningscenter og bliv en del af et stærkt lokalt fællesskab

Har du gigt, og holder du af at være i naturen? Så skal du deltage i Naturtræning, som er Gigtforeningens træningstilbud til dig med gigt. Naturtræning har fokus på både fysisk bevægelse, fællesskab og gode oplevelser – og er tilpasset dig med gigt. Du får stimuleret din bevægelsesglæde, puls, fysisk træning og balance. Desuden er der fokus på mentalt velvære, og alle sanser aktiveres undervejs i den udendørs træning. Gennem fysiske aktiviteter, små konkurrencer og kropskontakt, oplever du at blive en del af et stærkt lokalt fællesskab. Udover sved på panden er der også altid plads til et godt grin undervejs! Det sociale fællesskab på holdet er vigtigt. Som deltager har du også et medansvar for at alle føler sig velkomne og godt tilpas på holdet. Når du tilmelder dig et hold i Naturtræning, skal du derfor kunne møde op til størstedelen af træningsgangene. Vi åbner for efterårets hold i midten af juni 2024.

Få naturen som dit træningscenter og bliv en del af et stærkt lokalt fællesskab

Alle er velkomne til Naturtræning

Når du deltager i Naturtræning, mødes du med et hold på op til ca. 20 andre deltagere og en frivillig naturtræner, der står for dagens Naturtræning. Naturtræningen kan tilpasses, så langt de fleste kan være med - helt uden stress og præstationsangst. Naturtræningen foregår året rundt udendørs i alt slags vejr. Det er vigtigt, at du er tryg og komfortable med at bevæge dig frit rundt på til tider ujævnt terrænunderlag.

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os og høre nærmere. Send en mail til natur@gigtforeningen.dk eller ring på telefon 39 77 80 28.

Naturtræning er udviklet i partnerskab med DGI Østjylland og forskningsenheden PROgrez og støttet af TrygFonden.

                                

           

         

Senest opdateret 15.05.2024