Er du vores næste frivillige naturtræner?

Bliv frivillig naturtræner

Vil du have sved på panden og samtidig være med til at skabe gode oplevelser og nye fællesskaber for mennesker med gigt i dit lokalområde? Hvis ja, så er du måske vores nye frivillige naturtræner, som vi netop nu søger efter. Naturtræning i Gigtforeningen er en stor succes over hele landet, men vi vil gerne have endnu flere med i vores træningsfælleskab. Så har du lyst til at starte dit eget hold der, hvor du bor? Som frivillig naturtræner skal du gennemføre en uddannelse, der klæder dig godt på til at undervise i Naturtræning og være med til at skabe gode oplevelser og givende fællesskaber for mennesker med gigt i dit lokalområde. Ansøgningsfristen for at blive frivillig naturtræner i efteråret 2024 er d. 31. maj 2024.

Send din ansøgning
Bliv frivillig naturtræner
Send din ansøgning

Hvem er du som vores frivillig naturtræner?

Som naturtræner er du en frivillig repræsentant for Gigtforeningen. Det er derfor vigtigt, at du udover lysten til at undervise i Naturtræning, er vant til at bevæge dig og bruge naturen – og har stor forståelse for, at deltagerne på dit hold har forskellig udgangspunkt for deltagelse i træningen. Du skal derfor også være nysgerrig efter at vide mere om gigt, og hvordan man kan tilrettelægge undervisningen, så mennesker med gigt også kan få gode, sjove oplevelser med bevægelse i naturen. Måske har du selv en baggrund med gigtsygdom? Du er engageret i sammenholdet og fælleskabet på dit hold, og du er positiv indstillet på, at deltagere skal kunne komme i kontakt med dig imellem træningsgangene enten pr. telefon eller mail.

naturtræning mennesker som klatrer

Her kan du se en film – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
Klik her for at tillade cookies

Sådan bliver du klædt på

For at blive frivillig naturtræner i Gigtforeningen skal du gennemføre en 16 timers uddannelse i Naturtræning sammen med andre nye naturtrænere. Vi uddanner nye naturtrænere to gange om året, og uddannelsen er i en weekend. Uddannelsen klæder dig på til at undervise mennesker med en gigtsygdom, der har lyst til at bevæge sig i naturen og indgå i et socialt fællesskab. Du får på uddannelsen helt konkrete redskaber til, hvordan træningen tilpasses dine deltageres behov og niveau, så alle kan være med – også hvis nogle deltagere lige har afsluttet genoptræning eller aldrig har trænet før. Det meste af uddannelsen foregår i naturen, hvor du på egen krop prøver de forskellige øvelser og får en masse ideer til, hvordan de enkelte øvelser kan varieres. Du får inspiration til at tilrettelægge din holdtræning i naturen, så du både inddrager puls, balance, kraft, sanser, gode relationer og leg med rigelig plads til et godt grin undervejs. Og du får selvfølgelig et udførligt hæfte med hjem, hvor alle øvelser er beskrevet. Desuden får du også en træningstrøje, der tydeligt signalerer, at du nu er uddannet naturtræner. Uddannelsen afholdes i samarbejde med DGI Østjylland.

Når du er uddannet

Du får hjælp til at starte dit hold og finde deltagere af Gigtforeningen, og du vil have mulighed for løbende kontakt og sparring med Gigtforeningen og Gigtforeningens andre naturtrænere. Du får også muligheden for at blive en del af et landsdækkende netværk med garvede naturtrænere fra DGI Østjylland, som du kan sparre med. Du beslutter selv sted, tidspunkt og ugedag for dit hold og mødes med dem en gang om ugen i 12 uger.

Når du er uddannet

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os og høre nærmere.

Send en mail til natur@gigtforeningen.dk eller ring på telefon 39 77 80 28.

Naturtræning er udviklet i partnerskab med DGI Østjylland og forskningsenheden PROgrez og støttet af TrygFonden.

                                

           

Senest opdateret 15.05.2024