Erik er frivillig naturtræner: “Jeg får et kick hver gang, jeg møder mit hold”
Foto: Marcus Christensen
Når 69-årige Erik Kragh forlader Frederiksberg Have efter en god times træning med sit hold af mennesker med gigt, er han ofte “helt høj”. På naturen. På den fornyede energi, som træningen i det fri giver kroppen. Og allervigtigst på fællesskabet, som han fremhæver som en kæmpe glæde og motivation i det frivillige arbejde.
“Jeg lærer noget hver eneste gang, vi træner. Vi er omkring 20 på holdet, og alle har forskellige udgangspunkter, styrker og svagheder, som bliver delt undervejs. Det giver mig en stor tilfredsstillelse og glæde, at jeg kan være med til at fremme de stærke bånd blandt mennesker, som samtidig kan lære af hinanden,” siger han.
Eriks vej ind i det frivillige arbejde i Gigtforeningen er gået gennem hans hustru, som har haft leddegigt i 23 år. Han har set, hvordan fysisk træning kan løfte hverdagen for hende, og derfor var det naturligt for ham at melde sig som frivillig naturtræner, da han gik på pension.
“Jeg har arbejdet med logistik hele mit liv, og jeg elsker at planlægge. Det bruger jeg i vores træninger, så de bliver varierede. Samtidig har jeg en fortid som løbetræner, som jeg måtte opgive, da jeg brækkede foden. Nu kan jeg kombinere tingene i mit frivillige arbejde og se det hele gå op i en højere enhed. Det kan faktisk ikke være bedre,” siger han.
Erik bruger en lille time om ugen på planlægning og kontakt med deltagerne – foruden selve træningen i Frederiksberg Have. Men han føler, at han bliver belønnet mangefold for sin indsats.
“Jeg elsker naturen, hvor sanserne skærpes, og vi ser og hører på en anden måde. Og hvor vi kan bevæge os på en anden måde. Det kan jeg dele med mit hold ved at tilrettelægge nye programmer og nye oplevelser, og det giver mig en fantastisk følelse. Hvis jeg kan hjælpe bare fem ud af de tyve til at få det bedre, så er jeg glad. Det giver noget helt særligt at se, hvordan folk rykker sig og får mere overskud i hverdagen,” slutter Erik.