• Udskriv
• Del på Facebook
• Del på Twitter
• Send link på mail

Iben og Claus er frivillige i pårørende programmet: ”Kan vi hjælpe bare et par, er det allerede det hele værd!”

Iben og Claus har i mange år oplevet, at Ibens gigtsygdom kom til at fylde for meget i deres parforhold. Så meget at de var tæt på at gå fra hinanden. Men med hjælp fra en parterapeut lærte de, hvor vigtigt det er at kommunikere med sin partner, når samlivet går i hårknude. Som frivillige ønsker de at hjælpe andre par, der står i samme situation.

Iben og Claus deler åbenhjertigt ud af deres erfaringer om at være pårørende til en med gigt, når de landet over er med Gigtforeningen ude til blandt andet foredrag på reumatologiske afdelinger. Sammen stiller de skarpt på vigtigheden af at tale med sin partner om de bekymringer, dårlig samvittighed, frustrationer og ’forbudte tanker’, man kan have som pårørende til en partner med gigt.

”Da vi var allermest udfordret i vores forhold, holdt jeg alle tanker for mig selv. Jeg følte mig alene og flygtede, når tingene blev for svære, også selv om jeg kunne se, hvor plaget Iben var af hendes gigt. Vores redning var, at vi lærte at tale om de negative tanker, der kan følge, med når gigten udfordrer parforholdet. Det er så vigtigt for mig, at fortælle andre, at man som pårørende til en med gigt ikke behøver at stå alene, og at man har ret til at blive hørt. Det giver mig glæde og livskvalitet, når jeg mærker, hvordan andre kan bruge de råd vi kommer med”, fortæller Claus.

”Kan vi hjælpe bare ét par, er det allerede det hele værd. Det er vigtigt at tale om, at når den ene i et parforhold bliver ramt af sygdom, påvirker det hele familien”, forsætter Iben. ”Jeg bliver rørt langt ind i knoglerne, når par kommer hen til os og er meget berørte af, at de genkender vores fortælling. De kram, tårer og dybe samtaler vi får fra andre par vidner om, at vores budskaber er blevet hørt.”