Brugerbetingelser ved besøg på Gigtforeningens hjemmeside
Som bruger er der nogle betingelser, du skal være opmærksom på, når du besøger Gigtforeningens hjemmeside, som omfatter www.gigtforeningen.dk, koret.gigtforeningen.dk, webshop.gigtforeningen.dk og lotteri.gigtforeningen.dk.
Disse betingelser gælder for alle brugere. Det er en forudsætning, at du som bruger accepterer disse betingelser.
Derudover kan der gælde særlige betingelser ved brug af forskellige funktioner eller tilsvarende anvendelsesmuligheder – og disse særlige betingelser finder du i forbindelse med brugen af de givne funktioner.
Generel viden og rådgivning
Indholdet på Gigtforeningens hjemmeside er af generel karakter og må ikke anvendes som erstatning for individuel rådgivning, undersøgelse eller behandling af en autoriseret læge – eller andre faggrupper.
Ansvarsfraskrivelse
Gigtforeningen, Gigtforeningens rådgivere og andre forfattere kan ikke gøres erstatningsansvarlige for skader af nogen art som følge af ethvert brug af informationer på Gigtforeningens hjemmeside.
Tilsvarende fraskrives ethvert ansvar for indholdet af 3. mands hjemmesider, som Gigtforeningens hjemmeside måtte linke til.
Rettigheder
Alle immaterielle rettigheder til indholdet på Gigtforeningens hjemmeside, herunder rettighederne til Gigtforeningens logo, varemærker mv. tilhører Gigtforeningen og Gigtforeningens samarbejdspartnere.
Indholdet er bl.a. beskyttet i henhold til lov om ophavsret. Medmindre andet udtrykkeligt fremgår, accepterer Gigtforeningen og Gigtforeningens samarbejdspartnere alene de i lovgivningen angivne indskrænkninger i ophavsretten.
Brug af materialet
Kommercielt brug af materiale fra Gigtforeningens hjemmeside - herunder Gigtforeningens navn og logo - må ikke finde sted. Materialet må ikke distribueres, sælges, kopieres eller på anden måde gengives uden forudgående skriftlig tilladelse fra Gigtforeningens sekretariat.
Private brugere og ansatte i sundhedssystemet må derimod gerne printe materialet ud til egen, ikke-kommerciel brug. Private brugere må også gerne videregive materialet til tredjemand.
For enhver brug gælder:
- At materialet forbliver uredigeret og uden ændringer.
- At der ikke opkræves gebyr for privat udlån af materialet.
- At kilden angives.
Cookies og privatlivspolitik
Gigtforeningens hjemmeside indsamler oplysninger om brugerne og deres adfærd ved brug af såkaldte cookies og ved, at brugeren evt. selv afgiver oplysninger.
Læs også Gigtforeningens privatlivspolitik
Ændringer af brugerbetingelser
Gigtforeningen kan til enhver tid foretage ændringer af Gigtforeningens brugerbetingelser, og det påhviler enhver at gøre sig bekendt med de aktuelle brugerbetingelser, som altid vil være tilgængelige her.