Naturtræning – for dig med gigt
Holder du af at være i naturen, og har du lyst til at være en del af et inspirerende fælleskab? Så skal du deltage i naturtræning, som er Gigtforeningens nye træningstilbud til dig med gigt.
Naturtræning har fokus på både fysisk bevægelse og træning, fællesskab og gode oplevelser. Træningen bruges til at stimulere puls, balance, sanser, relationer og leg. Undervejs i træningen er der plads til den enkelte, og Naturtræning er altid tilrettelagt for mennesker med gigt.
Holdene mødes én gang om ugen i 12 uger, og undervises af uddannede naturtrænere med viden om gigt og bevægelse, så du er i trygge hænder.
Find et hold nær dig
På et lokal hold i Naturtræning vil du, gennem fysiske aktiviteter, små konkurrencer og kropskontakt bliver en del af et stærkt lokalt fællesskab, som forstår dig. Der er fokus på både træning, mental sundhed og fællesskab. Og så er der altid plads til et godt grin undervejs.
Bliv frivillig naturtræner
Elsker du at bruge dit krop i naturen, og har du lyst til at være frivillig naturtræner i Gigtforeningen? Som frivillig naturtræner bliver du godt klædt på gennem uddannelse, så du har de rette forudsætninger på plads til at kunne undervise mennesker med gigt, samtidig med du er med til at skabe et stærkt lokalt fællesskab og gode oplevelser for dine deltagere.
Lær mere om det at være naturtræner
Har du spørgsmål?
Du er altid velkommen til at kontakte os og høre mere, hvis du er i tvivl om naturtræning er noget for dig.
Send en mail til natur@gigtforeningen.dk eller ring til naturtræningstelefonen på 39 77 80 28.
Naturtræning er udviklet i partnerskab med DGI, Forum for Mænds Sundhed og forskningsenheden PROgrez og støttet af TrygFonden.