Har du spørgsmål om gigtsygdomme?
Rådgivningens læge kan hjælpe med spørgsmål om bl.a. diagnoser og behandling af gigtsygdomme
- Forskning +
- Ny med gigt +
-
Viden om gigt
+
- Nydiagnosticeret
-
Diagnoser
+
- Anti-fosfolipid syndrom
- Behcets syndrom
- Bindevævssygdomme +
- Børnegigt +
- Diskusprolaps +
- Fibromyalgi +
- Hypermobilitet +
- Leddegigt +
- Lupus/SLE
- MCTD
- Morbus Bechterew - rygsøjlegigt +
- Muskelgigt og kæmpecelle-karbetændelse
- Osteoporose - knogleskørhed +
- Polymyositis og dermatomyositis
- Psoriasisgigt +
- Raynauds syndrom
- Reaktiv gigt
- Sjögrens syndrom +
- Sklerodermi
- Slidgigt +
- Små vaskulitter - GPA og MPA +
- Spondylartropatier +
- Spinalstenose og spondylose +
- Takayasus arteritis
- Urinsyregigt og podagra
- Vaskulitis
- Podcast – lyt til viden om gigt
- Symptomer på gigt +
- Få øje på de usynlige smerter
- Behandlingsmuligheder +
- Gigt i tal +
-
Et sundt liv
+
- Mad og gigt +
- Mental trivsel +
- Bevægelse og træning +
- Smerter +
- Træthed
- Gigt i hænderne
- Sex og gigt +
- Hjælpemidler +
- Forældreliv med gigt
- Pårørende
- Gigtens ansigter
-
Hjælp og råd
+
- Rådgivningen
-
Svar fra eksperterne
+
- Udredning
- Smerter
- Fatigue – ekstrem træthed
- Når du tager medicin
- Alternativ behandling
- Kost
- Sygemelding og nedsat arbejdstid
- Et mere skånsomt arbejde
- Juridisk rådgivning
- Træning
- Tal med din læge om, hvordan du har det
- At bryde med isolation og ensomhed
- Aflastning af led
- Hjælpemidler og hjælp til hverdagen
- Henvisninger og anbefalinger
- Din sag i kommunen
- Rettigheder og klagemuligheder +
- Arbejde og uddannelse +
- Pension +
- Merudgifter
- Praktisk hjælp +
- Søg om hjælpemidler
- Handicapbil
- Behandling og genoptræning +
- Børn med gigt +
- Det sker +
- Bliv medlem +
- Støt gigtsagen +
- Webshop
- Bliv frivillig +
- Om os +
- Pressen +
- Nyheder +
- Forside
- Viden om gigt
- Diagnoser
- Diskusprolaps
Viden om gigt
- Nydiagnosticeret
-
Diagnoser
+
- Anti-fosfolipid syndrom
- Behcets syndrom
- Bindevævssygdomme +
- Børnegigt +
- Diskusprolaps +
- Fibromyalgi +
- Hypermobilitet +
- Leddegigt +
- Lupus/SLE
- MCTD
- Morbus Bechterew - rygsøjlegigt +
- Muskelgigt og kæmpecelle-karbetændelse
- Osteoporose - knogleskørhed +
- Polymyositis og dermatomyositis
- Psoriasisgigt +
- Raynauds syndrom
- Reaktiv gigt
- Sjögrens syndrom +
- Sklerodermi
- Slidgigt +
- Små vaskulitter - GPA og MPA +
- Spondylartropatier +
- Spinalstenose og spondylose +
- Takayasus arteritis
- Urinsyregigt og podagra
- Vaskulitis
- Podcast – lyt til viden om gigt
- Symptomer på gigt +
- Få øje på de usynlige smerter
- Behandlingsmuligheder +
- Gigt i tal +
Diskusprolaps – årsager, symptomer og behandling
Vi belaster dagligt vores rygsøjle, og der sker løbende degenerative forandringer i ryggen. I værste fald kan forandringerne føre til en diskusprolaps.
De fleste af os har oplevet at have ondt i ryggen. Faktisk er det en af de mest almindelige former for smerter, som vi danskere døjer med. Rygsmerter i lænden eller nakken kan være utroligt belastende. Men det er som regel ikke farligt at have ondt i ryggen, og for det meste går det over af sig selv. Men ikke altid. Hos nogle bliver smerterne ved – uden at det er muligt at give en forklaring på dem. Og hos omkring hver femte skyldes smerterne en såkaldt degenerativ rygsygdom, som i nogle tilfælde kan føre til en diskusprolaps.
Hurtige fakta om diskusprolaps:
- En diskusprolaps sidder oftest i lænderyg og dernæst nakke.
- Symptomer er ofte smerter strålende ud til et ben eller arm.
- I de fleste tilfælde forsvinder en diskusprolaps af sig selv efter 3-6 måneder.
- Alle aldre kan blive ramt.
- Træning, øvelser og aktivitet kan hjælpe.
- Enkelte kan have behov for operation.
Podcast: Lyt dig til viden om diskusprolaps
Har du diskusprolaps, eller kender du en, der har? Lyt til denne podcast og bliv klogere på sygdommen, behandlingen, og hvad man især skal være opmærksom på.
Her kan du lytte til en podcast – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
Klik her for at tillade cookies
Diskusprolaps i ryggen
En udposning på rygsøjlen som følge af en diskusprolaps i ryggen kan for nogle være ganske generende og smertefuld, hvor andre ikke er synderligt påvirkede eller helt symptomfri. Hvis du mistænker en diskusprolaps, bør du tale med lægen, som vil undersøge dig for at be- eller afkræfte en eventuel symptomgivende diskusprolaps.
Diskusprolaps i lænden
En symptomgivende diskusprolaps i lænden med nervetryk er almindelig i befolkningen. Her vil man opleve udstrålende smerter til ben, balle eller fod, og smerterne kan forværres ved hoste, løft eller rygbevægelser. Ved korrekt aflastning vil langt de fleste komme sig helt efter nogle måneder.
Diskusprolaps i nakken
Det er sjældnere at få en symptomgivende diskusprolaps i nakken, men det kan forekomme. Ofte skyldes det aldersbetingede degenerative faktorer, som kan medføre discus-degeneration og diskusprolaps På samme måde som ved en diskusprolaps i lænd, kan der opstå udstrålende smerter og føleforstyrrelser, hvis nerver er i klemme. I mere sjældne tilfælde kan en diskusprolaps i nakken trykke direkte på rygmarven og de mange nervetråde deri og dermed påvirke evnen til at gå normalt samt nedsætte kontrol over vandladning samt seksuel funktion.
Hvad er en diskusprolaps?
En diskusprolaps opstår, når den bløde gelemasse inde i bruskskiven (diskus) bryder helt igennem en sprække i den omgivende bindevævsring. Den bløde del kan pose ud mod rygmarvskanalen. Hvis udbulningen trykker på en nerve, kan der opstå smerter udstrålende til ben eller arm. Dog giver en diskusprolaps ikke altid smerter. En diskusprolaps opstår oftest i lænden, men nogle tilfælde kan også halshvirvlerne og mere sjældent brystryghvirvlerne rammes. Læs mere om diskusprolaps.
Hvorfor får man en diskusprolaps?
En diskusprolaps skyldes ofte, at bindevævet omkring en diskusskive, der sidder mellem ryghvirvlerne, bliver svækket, som vi bliver ældre. Men skader kan også være årsagen. Man mærker ikke altid en begyndende diskusprolaps. Læs mere om årsager til diskusprolaps.
Symptomer ved diskusprolaps
Det er som regel ikke farligt at have rygsmerter, og for det meste går det over af sig selv. Men i visse tilfælde skal du kontakte din læge. Læs om, hvilke symptomer du skal reagere på. Symptomer ved diskusprolaps.
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Hvis din læge har mistanke om, at du har en symptomgivende diskusprolaps, kan det blive be-/eller afkræftet ved hjælp af en MR-skanning. Dog er det individuelt, hvilke undersøgelser der er relevante. Ved vurdering af årsager til ryg/nakkesmerter skal man være opmærksom på, at diskusprolaps ofte forekommer uden symptomer, herunder nervetryk. Læs mere om undersøgelser ved mistanke om diskusprolaps.
Behandling af diskusprolaps
Diskusprolaps behandles oftest uden operation, og behandlingen vil typisk bestå af aflastning af ryggen, evt. smertestillende medicin og genoptræning, når symptomerne er aftaget. Læs mere om behandling af diskusprolaps.
Få rådgivning og viden
Som medlem af Gigtforeningen får du mulighed for at kontakte vores erfarne rådgivere, læse vores populære medlemsmagasin, og du støtter forskning i led- og muskelsygdomme til gavn for dig og andre.
Jeg er interesseret i et medlemskab
Senest opdateret 27.04.2023
