Et sundt liv med gigt – det kan du selv gøre

Har du gigt? Der er meget, du selv kan gøre for at leve et godt liv med din gigtsygdom. Få Gigtforeningens gode råd om blandt andet kost, motion, smerter og psykiske forhold.

Kvinde går tur ved strandkanten

For nogle mennesker har kost og motion en stor betydning for oplevelsen af egen sundhed, mens det for andre er vigtigst at kunne fastholde et arbejdsliv uden smerter og nedsat bevægelse i kroppen.

En sund hverdag betyder meget for dit fysiske velvære. Når du har gigt, er det vigtigt, at du bevæger dig og spiser sundt og varieret.  Hvis du i forvejen har gode motionsvaner og spiser sundt, behøver du formentlig ikke at ændre din livsstil grundlæggende.

Dit psykiske velbefindende har også en vigtig betydning for at leve godt med gigt. For nogle kan f.eks. smerter og det, at kroppen ikke kan det samme som før, være en psykologisk belastning, som kan være svær at håndtere alene.

Kom i gang med bevægelse og træning

Bliv klogere på hvad fysisk aktivitet betyder for et godt liv med gigt. Læs bl.a. om, hvad der sker med kroppen, når du får bevægelse og træning ind i din hverdag. Du får også inspiration og gode råd til at komme i gang, herunder via Gigtforeningens forskellige trænings-fællesskaber.

Få gode råd om bevægelse og træning

Prøv GLA:D-træning - for dig med slidgigt

Har du slidgigt i hofte og knæ, så prøv et særligt træningsprogram på film, der er baseret på konceptet GLA:D.

Spis sundt og godt

Hvad er godt at spise, når man har gigt? Er der noget, man skal undgå? Få gode råd om kost og gigt. Læs også om, hvordan du holder vægten, og få sunde og nemme madopskrifter.

Få viden og gode råd om kost og gigt

Lev med dine smerter

Hvis du lever med kroniske smerter, må du ikke opgive håbet om, at det kan blive bedre. Smerterne vil måske altid være en belastning i hverdagen, og udfordringen er først og fremmest, at du skal lære at leve et liv med oplevet livskvalitet - trods smerterne.

Sådan lever du med smerterne

Gigt og mental trivsel

Gigt påvirker alle facetter af livet - også det psyken. Vores temaunivers om mental trivsel giver dig viden og konkrete råd til at tackle din sygdom, f.eks. hvordan du håndterer bekymringer, træthed, smerter - og den sorg, man kan opleve, når kronisk sygdom ændrer hverdagen og livet i det hele taget.

Få råd om gigt og mental trivsel


Få rådgivning og viden

Som medlem af Gigtforeningen får du mulighed for at kontakte vores erfarne rådgivere, læse vores populære medlemsmagasin, og du støtter forskning i led- og muskelsygdomme til gavn for dig og andre. 

Jeg er interesseret i et medlemskab 

Senest opdateret 16.06.2023