Slidgigt (artrose) og træning – derfor skal du træne, hvis du har artrose
Du har uden tvivl læst og hørt, at træning er godt for dig. Og når du har artrose (slidgigt) er der ifølge eksperterne ikke kun én, men flere årsager til, at du bør bevæge dig. Ved målrettet slidgigt træning kan mange af de gener, du oplever, når du har artrose i f.eks. dine knæ, faktisk dæmpes gennem træning. Det fortæller en af ophavsmændene bag GLA:D-træningen, Søren Thorgaard Skou. Han er professor på Syddansk Universitet og forskningsleder på Slagelse Sygehus i den tværfaglige forskningsenhed PROgrez.
Foto: Jacob Ljørring
"Træning reducerer smerterne, forbedrer den fysiske funktion og øger livskvaliteten. Alle de undersøgelser, vi har lavet, viser, at mennesker med artrose, som træner, får det bedre end dem, der ikke gør. Vi er helt sikre på, at træning virker! Men grundene er mangfoldige – og endnu ikke fuldstændig afklaret," siger han.
Stærke muskler beskytter dine led
Forskningen viser, at træning og bevægelse – udover at forbedre muskelstyrken – også styrker evnen til at kontrollere et led under bevægelse. Det hedder proprioception, når nervesystemet arbejder sammen med musklerne om at styre et led.
Har du artrose, vil du typisk opleve, at brusken i leddene forsvinder, og det vil i nogle tilfælde nedsætte bevægeligheden i dine led.
"Når man har artrose, påvirker det hele leddet. Du træner ikke, fordi du skal genskabe brusken i knæet – for det kan man ikke. Brusken er væk, når den er væk! Men du påvirker strukturerne rundt om, og på den måde forbedrer du knæets funktion alligevel," forklarer Søren Thorgaard Skou og fortsætter:
"Jo stærkere dine muskler er omkring leddene, jo bedre kan du faktisk styre dine led – og derved beskytte dem. Hvilket kan føre til både færre smerter og mindre risiko for fald og skader. Når musklerne omkring leddene bliver stærkere, kan du i højere grad modstå den belastning, det nu en gang er at gå på trapper, rejse sig fra en stol og alt muligt andet."
Mange mennesker døjer med gener fra slidgigt i knæene. Træning af knæ med slidgigt er ikke farligt, tværtimod kan det afhjælpe dine gener ved at stabilisere leddet.
Træning modvirker inflammation
Træningen kan også have stor betydning ved inflammation i kroppen. Hvis du forstuver en ankel, opstår der akut en inflammation. Men har du en kronisk sygdom som f.eks. artrose, er inflammationen til stede i kroppen hele tiden – dog på et lavere niveau end ved en forstuvning.
"Én af årsagerne til, at træning virker så godt på artrose, er højst sandsynligt, at den fysiske aktivitet stimulerer frigivelsen af nogle anti-inflammatoriske stoffer, som reducerer fedtet omkring organerne, hvorved kroppen basalt bare bedre. Den sænker med andre ord sit beredskab," forklarer Søren Thorgaard Skou.
"En inflammation fortæller normalt, at man ikke skal bevæge sig – og det kan jo være smart, bare ikke i forbindelse med kronisk sygdom! Men når du nedsætter den kroniske betændelsestilstand, er din krop ikke konstant i et forhøjet beredskab, og dine gener vil efter al sandsynlighed ikke føles lige så voldsomme," forklarer han.
Det kan altså ikke understreges nok, at slidgigt træning har en rigtig god effekt ift. at dæmpe sygdomsgenerne.
Belastning styrker dine knogler og muskler
Hvis man har ondt et sted, falder man ofte i den fælde at forsøge at skåne det. Men det bør man kun, hvis smerten er opstået pludseligt – f.eks. efter et fald eller en skade. I de fleste andre tilfælde forværres smerten kun, når man ikke bruger sine muskler og led.
"Når vi bliver ældre, får vi svagere knogler og mindre muskelmasse. Men når du konstant belaster din krop – altså ved træning – bliver den mere modstandsdygtig. Knoglerne og musklerne bliver stærkere. Kroppen er skabt til at blive belastet og er så smart indrettet, at den tilpasser sig den belastning, du udsætter den for. Så hvis du slet ikke belaster den, vænner den sig til det og tænker: ’Jeg behøver ikke at gøre noget’.
Vi har gennem årene udviklet en masse smarte ting for at fjerne belastninger. Og det er positivt! Men belastning må ikke kun forstås negativt. Belastning er enormt vigtigt for, at en krop holder sig sund," fastslår professoren.
Træning styrker troen på egne evner
Det mentale aspekt spiller en stor rolle og bliver også påvirket af træningen. Det styrker nemlig troen på, at du selv kan håndtere og gøre noget ved dine symptomer. At dine egne handlinger har en reel betydning for sygdomsforløbet – det kaldes også self-efficacy.
"Hvis du tror på, at du selv kan gøre noget, lykkes det ofte også bedre – og dine symptomer vil af den årsag muligvis også være lettere for dig at håndtere," forklarer professoren.
Og sidst, men ikke mindst, spiller træning (og dermed slidgigt træning) også en stor rolle for, hvordan man har det psykisk.
"Vi taler meget om smerte, funktion og livskvalitet, når vi har med kronisk sygdom at gøre. Men vi ved også, at gigt har indflydelse på, hvor deprimeret, stresset eller angst man er. Mange, der lever med en gigtsygdom, kan fortælle, hvordan det at bevæge sig også påvirker humøret, søvnen og det generelle velvære."
