Vandring giver mig ro og nærvær
Vandring giver Hanne Hjardemaal ro og nærvær og holder hendes gigt nede. For Hanne er det vigtigt at holde fast i eventyret og det aktive liv – og det gør hun blandt andet ved at gå de lange pilgrimsruter, caminoer. Når smerterne bliver for store, tager hun en pause, kurer på rumpen eller accepterer en hjælpende hånd fra sin kæreste. Og så har hun tabt otte kilo.
Foto: Jan Louis Overgaard
"Da jeg fik lavet en MR-scanning, fik jeg at vide, at jeg ikke har noget brusk tilbage i højre knæ. Det venstre er også slidt, men ikke helt så medtaget. Lægen tilbød mig derfor en operation, men foreslog samtidig, at jeg også kunne prøve at gå til GLA:D-træning. Jeg vidste ikke, hvad det var, men jeg var villig til at prøve næsten alt for at undgå kniven," siger Hanne.
I dag er Hanne Hjardemaal 62 år, men smerterne kom snigende, allerede da hun var sidst i fyrrerne. Alligevel gik hun først til lægen, da hun havde så ondt, at hun dårligt kunne komme op ad trapperne til lejligheden på 4. sal. Til sidst måtte hun hive sig selv op ved gelænderet, og alt, hvad der hed stilletter og smarte højhælede støvler blev stillet ind bagest i skabet. Først efter mere end ti år, fik smerterne hende til at søge hjælp.
Smerterne er der altid
Hun begyndte at gå til GLA:D-træning et par gange om ugen i et fysiurgisk træningscenter og lavede også øvelser hjemme på gulvet. Dels for at styrke musklerne og ’smøre’ leddene, dels for at få en bedre balance.
"Nu går det heldigvis meget bedre. Jeg bor stadig i min lejlighed på 4. sal på Østerbro i Købehavn sammen med min kæreste, Jan, og det er ikke længere noget problem for mig at komme op ad trapperne," fortæller Hanne og lægger til:
"Smerterne er der stadig ind imellem. Og når jeg er på vandretur, er de der altid, men slet ikke som før – når bare, jeg sørger for at holde mig i form."
Sæt det ene ben foran det andet
De senere år er Hanne blevet glad for at gå. Hun har gået forskellige pilgrimsruter, caminoer, i både Frankrig og Spanien.
"For mig er vandring én lang meditativ oplevelse. Specielt på de lange ture på caminoen sker der det, at tankerne forsvinder, og nærværet og roen flytter ind. Du kommer ind i et flow, når du bare sætter det ene ben foran det andet. Den følelse er jeg blevet afhængig af – og den under jeg alle andre mennesker at opleve."
Accepter det, du ikke kan gøre noget ved
Ikke alle kan naturligvis gå caminoen, og Hanne har også dage, der er bedre end andre, eller dage, hvor smerterne tvinger hende til at sænke ambitionerne. Men sker det aldrig, at hun bliver overvældet af modløshed, når knæene gør ondt, og det øsregner? Bliver hun aldrig træt af at skulle hive sig selv op ved nakkehårene?
"Jo, jeg kan godt tænke, jeg gider ikke i dag, det regner, jeg bliver hjemme i sofaen. Men på caminoen kan du ikke holde pause – det kan jo regne i dagevis! Så dér er du bare nødt til at bevæge dig ud. Og så oplever jeg det faktisk altid forfriskende at være Hanne, 10 år, gennemblødt og med gummistøvler på gennem vandpytterne. Herhjemme kan det være sværere at motivere sig selv," indrømmer hun.
"Jeg føler ikke længere, jeg kan tillade mig at snolde en sommer væk. De år, jeg har tilbage, skal bruges fornuftigt, hvis jeg vil blive ved med at holde mig i gang."
