Nakkeøvelser på film – sådan træner du bedst din nakke
Hold din nakke stærk og smidig. Se Gigtforeningens øvelser på film, der viser, hvordan du bedst træner din nakke.
Har du gigt eller begyndende gener og besvær i din nakke? Så træn med Gigtforeningens øvelser for nakken. Øvelserne kan lette dine gener og forebygge, at de blive værre.
Hold nakken stærk
Det er vigtigt at holde din nakke stærk og smidig. Det kan du gøre, hvis du træner bevægeligheden i din nakke og styrker dine nakkemuskler.
Vær opmærksom på smerter og ubehag
Hvis du har problemer med din nakke – smerter og/eller ubehag – anbefaler vi, at du får undersøgt nakken af din læge eller din fysioterapeut, inden du går i gang med øvelserne. Får du ondt eller bliver utilpas, når du udfører en bestemt nakkeøvelse, skal du straks stoppe. Gå dog gerne videre til de næste øvelser.
Træn din nakke dagligt
Det tager ca. 15 minutter at gennemføre de fem nakkeøvelser. For at opnå det bedste resultat, skal du træne én gang dagligt.
-
Nakkeøvelse 1
Her kan du se en film – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
Klik her for at tillade cookies- Sid på en stol.
- Ret dig op
- Sæt pegefingeren på hagen og tommelfingeren på brystet.
- Træk hagen væk fra pegefingeren og lav en dobbelthage.
- Du skal kunne mærke et stræk i nakkemusklerne.
- Hold spændingen i 2-3 sekunder.
- Gentag bevægelsen 8-12 gange.
-
Nakkeøvelse 2
Her kan du se en film – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
Klik her for at tillade cookies- Sid på en stol.
- Ret dig op.
- Se ligefrem og træk hagen ind mod halsen, så du laver en dobbelthage.
- Drej hovedet fra side til side i roligt tempo.
- Gentag bevægelsen 8-12 gange til hver side.
-
Nakkeøvelse 3
Her kan du se en film – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
Klik her for at tillade cookies- Sid på en stol.
- Ret dig op.
- Se ligefrem og træk hagen ind mod halsen, så du laver en dobbelthage.
- Læg øret ned mod skulderen og hold stillingen i 2-3 sekunder.
- Gentag øvelsen 8-12 gange til hver side.
-
Nakkeøvelse 4
Her kan du se en film – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
Klik her for at tillade cookies- Stå med ryggen op ad en væg med en bold bag hovedet.
- Pres baghovedet ind mod bolden, indtil du mærker en spænding i nakkemusklerne.
- Hold spændingen i 2-3 sekunder.
- Gentag bevægelsen 8-12 gange.
-
Nakkeøvelse 5
Her kan du se en film – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
Klik her for at tillade cookies- Stå med siden til væggen og placer en bold over øret.
- Pres hovedet ind mod bolden.
- Hold spændingen i 2-3 sekunder.
- Gentag bevægelsen 5-8 gange med begge sider af hovedet.