Gigt i fingrene og hænderne – har du håndartrose?
Har du håndartrose (slidgigt i hænderne). Læs og få Gigtforeningens gode råd til hvordan du kan lindre smerte i hænderne med den rette træning og hjælpemidler.
Håndartrose udvikler sig vidt forskelligt
Artrose forekommer meget ofte i hånden. Typisk rammes fingrenes yderled og mellemled samt tommelfingerens rodled. Man kan godt både få artrose i håndleddet og tommelfingeren eller flere fingre på samme tid.
Der er mange der lider af håndartrose. 400.000 danskere er i dag diagnosticeret med artrose, men præcis hvor mange, der har håndartrose, er uvist. Dog ved vi, at sygdommen rammer flest kvinder og typisk opstår efter 60-årsalderen. Håndartrose udvikler sig og føles vidt forskellig fra person til person. Nogle lever med det uden at være klar over det, mens andre oplever intense smerter, ofte kombineret med en følelse af manglende kraft og begrænset bevægelighed i leddene.
Sygdom med misvisende navn
I daglig tale er håndartrose bedst kendt som slidgigt i hænderne. Og det er blandt andet den betegnelse der gør at de fleste ikke tager sine smerter alvorligt det første stykke tid.
Både praktiserende læger og patienterne selv har tendens til at slå lidelsen hen som noget, de bare skal affinde sig med. Og det har konsekvenser, påpeger Ingvild Kjeken, der er professor i ergoterapi ved Oslos Metropolitan University.
"Når du kommer og siger, at du har problemer med smerter i hænderne, der viser sig at være håndartrose, vil du ofte få at vide, at der ikke er meget at gøre ved det. Og at du bare skal tage noget smertestillende. Men det er ikke den rette tilgang, for der er faktisk en del, du selv kan gøre for at få det bedre," siger Ingvild Kjeken, der er blandt nordens førende forskere i håndartrose. Hun kalder betegnelsen ’slidgigt’ for direkte misvisende.
"Artrose er en sygdom, du kan få uafhængigt af, hvor meget du har brugt din krop. Men fordi det kaldes slidgigt, tror mange, at det er en tilstand, de har slidt sig til og forsøger derfor at bruge deres led mindst muligt. Det er den helt forkerte taktik. For at fortsætte med at bruge leddene aktivt er en af måderne at bedre sygdommen på".
Håndtræning er effektiv behandling uden bivirkninger
Faktisk viser forskningen, at mennesker med håndartrose har rigtig godt af håndtræning, der giver øget blodgennemstrømning, så leddene får næring, og som styrker både deres stabilitet og bevægelighed. Ingvild Kjekens undersøgelser konkluderer, at dem, der træner hænderne, i gennemsnit kan forvente at øge deres styrke med 25%.
"Træningen skal tilpasses den enkelte, så vi har ikke en one size fits all-model. Men finder man den rigtige måde at træne på, har det en stor fordel i forhold til medicin: Det har ingen bivirkninger," siger Ingvild Kjeken.
Lær hvordan du bedst træner dine hænder
Hjælpemidler og ledaflastning
Netop håndtræning er en væsentlig del af behandlingen der foregår på Gigtforeningens rehabiliteringscenter Sano. Jo før i sygdomsforløbet, man kommer i gang med at lave daglige øvelser, jo bedre. Men heldigvis er det aldrig for sent. Og hver lille forbedring af bevægelighed og smertelindring tæller.
Håndartrose kan altså lindres, hvis man begynder at bruge sine hænder på en anden måde end hidtil. Og her kan selv små justeringer gøre en stor forskel, forklarer ergoterapeut Tine Lund Larsen, der sidder ved telefonen i Gigtforeningens rådgivning, når medlemmerne ringer med tvivl og frustrationer.
"Det handler grundlæggende om at holde sine hænder i gang og at finde andre måder at udføre de daglige aktiviteter på, så du belaster dine led mindst muligt".
Hun fortæller dem om ledaflastende principper, hvor man bruger to hænder i stedet for en. Hvordan det hjælper at dele belastningen over flere led og bruge de store muskler i stedet for de små. Et godt eksempel – og et godt hjælpemiddel – er den ergonomiske brødkniv, hvor skaftet er vinklet, så man bruger de store led i skulderen og albuen i stedet for de små fingerled. Mange mennesker er heller ikke klar over, hvor mange gode hjælpemidler der findes, fortæller Tine Lund Larsen.
Lær om forskellige hjælpemidler
Pauser og variation
Men også pauser og variation er afgørende for, at du kan blive ved med at udføre dine hverdagsaktiviteter, påpeger Tine Lund Larsen. Du kan måske fint klare at skrælle kartofler til en middag for to, men må sige nej til at skrælle til julemiddagen for hele familien. Strikketøjet kan du måske sidde med i 10 minutter ad gangen, men ikke som førhen i flere timer. Og måske kan du have gavn af ergonomiske strikkepinde, som kan aflaste fingre og hænder.
”Det er meget individuelt, hvad man kan holde til med håndartrose, og det kan også svinge i perioder. Derfor handler det hele tiden om at prøve sig frem og mærke efter. Om at finde en balance,” siger ergoterapeuten.
”Fri funktion helt uden smerter er et højt mål at sætte, men det er helt klart muligt at få det bedre – uanset hvor slemt, det er. Det kan godt være et arbejde at finde frem til, hvad der virker for lige præcis dig, men der er håb forude.”
Få eksperternes viden og råd om håndartrose
-
Sådan aflaster du dine led
- Fordel belastningen over flere – og større – led. Brug f.eks. begge hænder til at holde på kruset, eller brug en rygsæk i stedet for en bærepose.
- Brug leddene i deres bevægeretning. Vrid dem ikke.
- Arbejd med dine led i midterstilling, altså hverken helt bøjede eller helt strakte.
- Hold pauser og sørg for variation, når du arbejder med dine hænder, så du ikke belaster de samme led i længere tid.
Kilde: Gigtforeningens rådgivning
-
5 facts om håndartrose
1. Artrose skyldes ikke slitage
Artrose er en kronisk ledsygdom, hvor brusken gradvist nedbrydes. Ved artrose i hænderne rammes især tommelens rodled og de øvrige fingres yder- og mellemled. Ofte ses knogletilvækst i form af knuder ved yderleddene samt fortykkelse af mellemleddene. Artrose skyldes ikke slitage, så du skal fortsætte med at bruge dine hænder og være aktiv.
2. En udbredt sygdom
Ca. 400.000 danskere er i dag diagnosticeret med artrose, men præcis hvor mange, der lider af håndartrose, er uvist. Sygdommen rammer flest kvinder og opstår typisk efter 60-årsalderen. Arvelighed spiller en rolle, så risikoen for selv at få håndartrose er større, hvis du har du en mor eller far med sygdommen.
3. Ingen lægemidler til behandling
Der findes endnu ingen medicinsk behandling, som kan kurere artrose. Derfor går behandlingen som udgangspunkt ud på at lindre symptomerne – f.eks. ved træning af hænderne. Når det gælder tommelfingerens rodled, har mange gavn af at bruge en lille skinne, der aflaster leddet. For nogle kan en operation komme på tale, hvis det ikke lykkes at lindre symptomerne på anden vis.
4. Myter om årsager
Du har måske hørt, at du skal stoppe med at knække fingre, hvis du vil undgå gigt i hænderne. Det er dog en myte, at den vanedannende tilbøjelighed skulle have den uheldige sideeffekt. Det samme gælder brugen af smartphones, der ifølge professor Ingvild Kjeken ikke fører til flere tilfælde af artrose i tommelfingrene end før.
5. Vægten har måske betydning
Man har fundet en klar sammenhæng mellem overvægt og artrose i hofter og knæ. Flere studier har de seneste år antydet, at vægten også kan have en betydning for håndartrose. Årsagen kan være, at overvægt hos kvinder har indflydelse på hormonbalancen, der kan medvirke til, at brusken i leddene bliver ødelagt.
Kilder: Professor Ingvild Kjeken, Oslo Metropolitan University og Gigtforeningen
-
Ergoterapeutens tre vigtigste råd
1. Varme
Først og fremmest er det behageligt at få varmet hænderne op, når du har smerter, men varmen løsner også leddene, så du får et kraftigere greb samt større fleksibilitet og bevægelighed. Al slags varme er godt, men jeg anbefaler ofte en kornpude, der kan varmes i mikrobølgeovnen. Den er ikke hård ved huden som varmt vand – og har i modsætning til en elektrisk varmepude ingen ledninger og køler selv ned, så du kan have den med dig. Varm den op til lidt varmere end kropstemperatur, og sid med den i ca. et kvarter, før du skal i gang med en aktivitet.
2. Træning
Håndartrose kan blive meget bedre, hvis du får den rigtige træning. Hvilken træning afhænger af, hvor din artrose sidder og af, hvordan den påvirker dig både i forhold til fleksibilitet, bevægelighed og smerte. Derfor anbefaler jeg altid, at man opsøger en ergoterapeut, der kan lave en håndundersøgelse og rådgive dig i øvelser, hjælpemidler og eventuelt skinner.
3. Brug hjælpemidler
Der findes et hav af hjælpemidler, og det er forskelligt, hvad der fungerer for den enkelte. Anskaf f.eks. et skumhåndtag, der fortykker greb og håndtag. De fås i forskellige tykkelser og kan sættes på blyanter, bestik, skruetrækkere, hæklenåle osv. Når grebet bliver tykkere, kan du gribe om tingene uden at skulle bøje så meget i leddene og får dermed et stærkere greb.
Kilde: Ergoterapeut med speciale i hænder Marianne Hørdum fra Sano Middelfart
-
Her er der hjælp at hente
Har du moderat til svær håndartrose, er det en god idé at opsøge en ergo- eller håndterapeut, der kan afklare det ideelle forløb for dig. Her kan I tale om både træning, hjælpemidler og eventuelt aflastende skinner.
Privat ergoterapi skal du som udgangspunkt betale selv. En del sundhedsforsikringer dækker ergoterapi, ellers har du flere muligheder for at få din kommune til at dække eventuelle udgifter:
Servicelovens § 86
Kommunen skal tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse. Hvis dit funktionsniveau er nedsat pga. din håndartrose, kan du spørge i din kommunes sundhedscenter, om du kan få træning efter Servicelovens § 86.
Servicelovens § 112
Du kan også søge om skinner og hjælpemidler efter Servicelovens § 112, hvis du har et varigt nedsat funktionsniveau, og hvis det kan afhjælpe følgerne eller lette din dagligdag.
