Gigtens ansigter

Jeg har bindevævssygdommene systemisk sklerodermi og Wegeners granulomatose. Jeg mærker sygdommene hvert minut – 24 timer i døgnet. Det føles som at ha’ influenza og tømmermænd samtidig. Jeg er typen, der altid kan drømme. Når det er sagt – så er der drømme, som sygdommen har knust. Den største er drømmen om at blive mor.

Jeg har leddegigt. Det begyndte, da jeg var gravid med mit første barn, Frida. Mine fingerled hævede og gjorde ondt, når jeg gjorde bestemte ting. Efter jeg havde født begyndte mine fodled at gøre rigtig ondt. Den største udfordring er trætheden, og at jeg nogle gange kan føle mig rigtig syg, og ingen kan se det.

Jeg har slidgigt og har haft det i 35 år. Det begyndte i knæene og bredte sig efterhånden til hele kroppen. Tidligere elskede jeg at vandre i bjerge sammen med min kone. Det kan jeg ikke længere. Jeg kan heller ikke løbe. Men på trods af min slidgigt kan jeg stadig passe mit arbejde. Det betyder meget.

Jeg har børnegigt. Det blev opdaget, da jeg var to år gammel. Jeg kan ikke huske det, men jeg har fået fortalt, at jeg blev scannet. Det værste ved børnegigten er, at det gør ondt over det hele, undtagen i hovedet. Og at blive stukket i låret. Og at jeg ikke kan være med, når de andre børn leger fangeleg eller banke bøf.