Antiinflammatorisk livsstil - Inflammatorisk gigt og betændelse i kroppen
Bevægelse hjælper ikke kun på din gigt og dine smerter, men nedsætter også risikoen for følgesygdomme. Sæt dig et realistisk mål, for lidt er bedre end ingenting – og gør det til en vane, anbefaler professor Bente Klarlund.
Foto: Les Kaner
Antiinflammatorisk livsstil til dig med inflammation i kroppen (inflammatorisk gigt)
Når man har inflammatorisk gigtsygdom, er dette en særlig form gigttype – nemlig en autoimmun sygdom, hvor immunsystemet forårsager en form for overreaktion og “tager fejl”, hvorved rask væv angribes af kroppen selv og der opstår inflammation i vævet. Det ses f.eks. ved leddegigt eller psoriasisgigt.
Inflammation i kroppen, som skyldes inflammatorisk gigt, kan betegnes som en slags ”betændelse” i kroppen. Her kan det for mange være meget givende at indrette et aktivt liv, da motion og bevægelse kan gøre meget godt for både dine gigtsymptomer og og ikke mindst dine smerter.
Motion, fysisk aktivitet, sport og bevægelse. Kært barn har mange navne, men fælles er, at det er noget, vi bør gøre alle sammen.
Og har du tilmed en gigtsygdom, bliver det ekstra vigtigt at holde sig i gang, lyder det fra Bente Klarlund. Hun er overlæge og leder af TrygFondens Center for Aktiv Sundhed på Rigshospitalet og professor på Københavns Universitet. Hun har i mange år forsket i, hvordan motion og fysisk aktivitet påvirker vores krop.
”Uanset om du har gigt eller ej, er det vigtigt at være fysisk aktiv for at beskytte dig mod en række sygdomme – bl.a. type 2 diabetes, demens og hjerte-kar-sygdom. Og har du gigt, er det næsten endnu vigtigere, at du bevæger dig,” forklarer Bente Klarlund.
Bevægelse er også antiinflammatorisk livsstil
Men hvorfor er det så godt at bevæge sig, når man har gigt? Hvad gør det ved kroppen? Her er flere forklaringer. Den første er, at bevægelse har en positiv indvirkning på den inflammation, der opstår i kroppen ved eksempelvis leddegigt.
”Når vi taler om antiinflammatorisk livsstil, tror mange, at det kun handler om det, du spiser – og ender med en kogebog i hånden. Men antiinflammatorisk livsstil er i høj grad også at bevæge sig. Hver gang, du er fysisk aktiv – løber, cykler, går en tur eller laver gymnastik – frigiver det nogle stoffer fra musklerne, der påvirker immunsystemet, så du får en antiinflammatorisk effekt. Du har simpelthen antiinflammatoriske stoffer i blodet, når du træner og i timerne bagefter,” forklarer hun.
Hvis man har for meget fedt mellem de indre organer, altså det fedt, der hos mange af os sætter sig foran på maven, bliver fedtet betændt og sender inflammationsstoffer ud i kroppen. Så mavefedtet bidrager yderligere til den inflammation, der følger med gigtsygdommen. Inflammationen forværrer gigten og bidrager til udvikling eller forværring af f.eks. åreforkalkning, type 2 diabetes, hjerte-kar-sygdom og demens.
”Hvis du træner regelmæssigt, bliver der mindre af det fedt – også selvom du ikke taber dig i vægt. Vi kan se, at personer, der dyrker motion, har lav grad af inflammation, ligesom personer med leddegigt, der træner, får færre smerter.”
"Når vi taler om antiinflammatorisk livsstil, tror mange, at det kun handler om det, du spiser – og ender med en kogebog. Men antiinflammatorisk livsstil er i høj grad også at bevæge sig."
"Det geniale ved at gå en tur er, at du ikke kun nedsætter risikoen for at få en masse fysiske sygdomme. Det nedsætter også risikoen for angst, stress og depression."
Bente Klarlund
Ond cirkel af inflammation
Men gælder motionens gavnlige effekt så kun, når man har en inflammatorisk gigtsygdom? Nej, siger Bente Klarlund. Bevægelse gavner også, når du har artrose også kaldet slidgigt.
”Selvom artrose ikke primært er en inflammationssygdom, kan man jo godt have et inflammeret knæ- eller hofteled. Så kan man få det, vi kalder en ond cirkel af inflammation. Det dårlige led kan føre til fysisk inaktivitet og mere inflammation. Men du kan bryde den onde cirkel ved at træne. Dermed får du både mindre fedt omkring maven og mindre inflammation i kroppen. Det er hele teorien,” siger professoren.
Træning styrker musklerne
Udover at dæmpe betændelsestilstanden i kroppen styrker træning også dine muskler. Ved leddegigt er tab af muskelmasse en del af sygdommen. Og har man artrose, vil man ofte bruge det angrebne led mindre, så muskelmassen bliver mindre – og leddet svagere og gør mere ondt.
”Når du styrker musklerne omkring et led, får du større muskelfylde og mere styrke, hvorved du belaster leddet mindre. Det betyder, at du oplever færre smerter. Og det gælder både ved leddegigt og artrose,” forklarer Bente Klarlund.
Et aktivt liv er noget af det bedste, du kan give dig selv, både nu og på den lange bane. Motion har som nævnt en positiv effekt på den inflammation, der opstår i kroppen ved gigt, og giver for de fleste også et mentalt velvære.
Hvor meget skal jeg motionere?
Hvor meget – eller lidt – motion skal man så dyrke for at få fordelene? Det kommer lidt an på udgangspunktet, men sagt med stort udråbstegn er lidt bedre end ingenting, fastslår professoren.
”Forskningsmæssigt har vi meget stærke beviser for, at det at lave lidt i forhold til ingenting har en stor betydning. Og hvor vi før sagde, at man var nødt til at motionere 30 min. hver dag for at opnå en effekt, kan vi nu se, at helt ned til bare 15 min., hvor du går eller laver noget andet, har en effekt. Så hovedbudskabet må være, at lidt er bedre end ingenting.”
Og træning eller motion betyder ikke nødvendigvis, at du skal ud i skoven. Motion kan sagtens foregå hjemme i stuen i en stol, hvor du træner dine arme eller rejser og sætter dig ned. Selv når man ligger i sengen, kan man lave øvelser, der betyder, at man ikke taber kondition og styrke.
”Det er individuelt, hvor meget, der skal til for den enkelte. Men selv ret korte træningsintervaller har en effekt, hvis man er meget inaktiv i forvejen,” siger hun.
Motion i sig selv kurerer ikke den inflammation i kroppen, der stammer fra en inflammatorisk gigtsygdom, men ved at leve et liv med fysisk aktivitet , sikrer du dig selv de bedst rammer for et godt liv med gigt.
Få inspiration og gode råd om bevægelse og træning