Anmeldelser

0/5

Din anmeldelse

Grillet makrel med spaghetti, tomat og courgette

4 personer

Ingredienser

  • 600 g makrel med skind, gerne bundgarnsmakrel
  • salt og peber
  • olie til stegning/pensling
  • 500 g tørret fuldkornsspaghetti

Grøntsager

  • 2 squash, gerne en grøn og en gul
  • 8 solmodne tomater – gerne flere farver
  • 2 røde peberfrugter
  • 2 løg
  • 4 fed hvidløg
  • ½ dl jomfruolivenolie
  • 1 bundt basilikum
  • 1 rødløg
  • 100 g sorte Provence-oliven
  • 20 g parmesan

Fremgangsmåde

Pasta

Kog spaghettien efter anvisningen på pakken.

Grøntsager

Skær squash, tomater og peberfrugter i rustikke stykker. Skræl løgene, og skær også dem i lidt mindre stykker. Pil hvidløget, og skær det i tynde skiver. Kom lidt af olivenolien på en stor pande, og sauter hvidløgene, til de er gyldne. Tilsæt de øvrige grøntsager, og vend dem godt rundt, så de tager farve og bliver gyldne. Tilsæt hakket basilikum, når grøntsagerne er næsten møre, og smag til med salt og peber. Vend den afdryppede spaghetti i sammen med de sorte oliven, og rør resten af olivenolien i. Riv halvdelen af parmesanen, og rør også den i.

Fisk

Giv fileterne tre-fire rids på skindsiden med en skarp kniv. Krydr med salt og peber på kødsiden. Steg eller grill dem gyldne på skindsiden.

Pandestegning: Varm lidt olie op på en varm pande, og steg fileterne i 2–3 minutter på skindsiden. Vend fisken, og tæl til 10 – voila – nu er den klar!

Grillstegning: Pensl skindsiden med lidt olivenolie. Grill fisken på en meget varm grill med rene riste, til den er gylden på begge sider, eller grill den i en dobbeltsidet „fiskevender“. 

Servering

Anret fisken med spaghetti-grøntsagsblandingen, og drys med resten af parmesanen. Server sammen med godt brød og gerne en grøn salat eller en krydderurtesalat

Tip

Du kan også lave retten med kullerfilet.

Tjek din fisk med vores Omega-3-beregner

Senest opdateret 28.06.2023