Anmeldelser

0/5

Din anmeldelse

Helstegt rødspætte med borlottibønner og tomat

4 personer

Det skal du bruge

Fisk

  • 600 g hele, flåede rødspætter
  • salt og peber
  • 50 g rugmel
  • lidt olivenolie
  • 20 g koldt smør
  • masser af friske krydderurter – her er brugt salvie, rosmarin og timian

Borlottibønner

  • 400 g hele, friske borlottibonner (eller 100 g tørrede, udblødte og kogte)
  • 4 skalotteløg
  • 4 fed hvidløg
  • 100 g pancetta i et helt stykke (eller et stykke bacon af god kvalitet)
  • 8 modne tomater

Sådan gør du

Fisk

  1. Skyl fisken, og rens den i hoved enden – fjern eventuelt blod inde ved benet. Krydr hver side med salt og peber, og vend fisken i rugmel.
  2. Steg fisken i olie på en stor pande på den ene side, til den begynder at tage farve. Kom så terninger af det kolde smør på panden, lad det bruse godt op, og steg videre i et par minutter, til fisken er flot og gylden.
  3. Vend fisken (vær sikker på, at den er klar, så du kun skal vende den én gang!), og steg den i 3–4 minutter på den anden side, mens du hele tiden "drypsteger" den side, der vender opad, ved at tage smør fra panden med en spiseske og hælde det hen over fisken.
  4. Kom en masse kviste af salvie, rosmarin og timian på panden (gem lidt til borlottibønnerne), og steg dem med det sidste minuts tid sammen med fisken.

Borlottibønner

  1. Bælg borlottibønnerne. Pil skalotteløg og hvidløg, og hak dem fint. Skær pancettaen i fine terninger, og skær også tomaterne i terninger.
  2. Sauter løg og pancetta sammen på en pande, men pas på, at det ikke tager farve.
  3. Tilsæt tomat og bønner, og kog ind til en passende konsistens.
  4. Smag til med salt og peber, og vend lidt hakkede krydderurter i til sidst.

Servering

Anret fisken med lidt af de stegte krydderurter ovenpå, og drys med flagesalt. Server borlottibønnerne.

Tjek din fisk med vores Omega-3-beregner

Senest opdateret 28.06.2023