Anmeldelser

3/5

Din anmeldelse

Ovnbagt torsk med blåskimmelost og råmarineret squash

Til 4 personer.

Det skal du bruge

  • 2 rødløg
  • 4 uskrællede syrlige æbler, f.eks. belle de Boskoop
  • Smør til fadet
  • 1/2–3/4 dl honning (afhængigt af æblernes syrlighed)
  • 1 lille kvist frisk timian
  • 600 g torskefileter
  • 80 g Blå Castello eller anden mild blåskimmelost
  • 40 g valnøddekerner
  • Salt og peber

Råmarineret squash

  • 1 squash
  • 1 spsk. olivenolie
  • 2 spsk. hvid balsamicoeddike
  • 2 tsk. rosépeber
  • 1 knsp. groft salt

Sådan gør du

Fisk

  1. Sæt ovnen på 200 grader.
  2. Pil løgene, og skær æbler (med skræl) og løg i terninger. Kom dem i et smurt ovnfast fad sammen med honning og timian, og bland godt. Dæk fadet med folie, og steg æble-løg-blandingen i ovnen i 15 minutter.
  3. Tag fadet ud af ovnen, og fjern folien.
  4. Del torsken i serveringsstykker, og læg dem oven på æble-løgblandingen.
  5. Krydr med salt og peber. Fordel osten på torskestykkerne, og drys til sidst med de grofthakkede valnøddekerner. Steg retten i ovnen i yderligere 10–15 minutter uden folie, til fisken er færdig. Stegetiden afhænger af torskefileternes tykkelse.

Tjek din fisk med vores Omega-3-beregner

Råmarineret squash

  1. Snit squashen i meget tynde skiver på et råkostjern, og kom dem i en skål. Bland olivenolie, balsamicoeddike, rosépeber og salt til en marinade, hæld den over squashskiverne, og vend det forsigtigt rundt.

Servering

  1. Server den ovnbagte torsk sammen med den råmarinerede squash og gerne med kogte kartofler til.
Senest opdateret 28.06.2023