Anmeldelser

5/5

Din anmeldelse

Røget laksemousse

3 personer

Ingredienser

  • 1 stk. varmrøget peberlaks (ca. 110 g, når skindet er fjernet)
  • 50 g friskost 4 %
  • 2 tsk. ravigottesauce eller sød sennep
  • 1/4 æble (30 g) i meget små tern
  • 1 tsk. citronsaft
  • 2 spsk. finthakket rødløg
  • 1 1/2 spsk. hakket purløg
  • 1 knivspids salt

Fremgangsmåde

  1. Fjern skindet fra laksen og kasser det. Mos den røgede laks med en gaffel og rør den sammen med friskost og ravigottesauce.
  2. Vend æbletern i citronsaft for at forhindre brunfarvning, tilsæt dem og rør resten af ingredienserne i lakseblandingen.
  3. Server laksemoussen som forret med salat og ristet brød eller brug den som pålæg til frokost.

Tjek din fisk med vores Omega-3-beregner

Senest opdateret 28.06.2023