Skindstegt kulmule med dampede asparges, krydderurtesalat og hønseglace
4 personer
Ingredienser
- 1 kg kartofler, gerne nye
- 1 bundt grønne asparges
- 600 g kulmulefilet med skind
- Salt og peber
Hønseglace
- 2 dl hønsefond (eller vand og bouillonterning)
- 1 dl hvidvin
- En klat smør
Krydderurtesalat
- Krydderurter efter egen smag
- Olivenolie
- Citronsaft
Fremgangsmåde
Hønseglace
- Kom hønsefonden i en gryde og lad væden dampe ind til det halve.
- Tilsæt hvidvin og kog igen væden ind til det halve.
- Smag til med smør, salt og peber og lad den koge, til det får en sirupsagtig konsistens.
Grøntsager
- Skrub kartoflerne og kog dem i letsaltet vand i 12-15 minutter.
- Sluk for varmen og lad dem stå under låg i kogevandet og simre færdig.
- Bræk den nederste træede del af de grønne asparges. Kog dem ca. 2 minutter.
Fisken
- Lav et par ridser i skindsiden på fileterne med en skarp kniv. Del fisken i portionsstykker og krydr dem med salt.
- Steg fiskestykkerne på en pande i lidt olie med skindsiden nedad, først ved god varme og derefter ved lidt lavere blus. Giv dem 5-10 minutter afhængigt af tykkelse.
Krydderurtesalat:
- Pluk de rensede krydderurter i stykker ned i en skål.
- Kom lidt olivenolie, citronsaft og salt ved, og vend krydderurterne rundt i marinaden.
Servering
Anret fisken med kartofler, asparges og krydderurtesalat, og dryp hønseglacen over.
Violà, du har nu tilberedt en lækker gourmetret.
Tjek din fisk med vores Omega-3-beregner
Senest opdateret 28.06.2023