Anmeldelser

3,3/5

Din anmeldelse

Varmrøget laks med pestosauce og salat af små kartofler, hytteost og radiser

4 personer

Det skal du bruge

  • 4 stykker varmrøget laks, i alt ca. 500 g
  • 4 håndfulde rucola og spæde salatblade til servering

Kartoffelsalat

  • 1 kg små kartofler med skræl
  • 250 g hytteost 1,5 %
  • 1 dl fromage frais
  • 1 spsk. dijonsennep
  • salt og peber
  • lidt citronsaft
  • lidt sukker
  • 2 bundter radiser
  • karse

Pestosauce

  • ½ dl olivenolie
  • 1 fed hvidløg
  • 4 håndfulde rucola
  • 15 g pinjekerner
  • 20 g parmesan
  • salt og peber

Sådan gør du

Kartoffelsalat

  1. Skrub kartoflerne. Kog dem i letsaltet vand i 12–15 minutter. Hæld vandet fra kartoflerne, mens de stadig er ret faste i det. Lad dem køle af.
  2. Lav en dressing af hytteost, fromage frais og sennep. Smag til med salt, peber, citronsaft og sukker.
  3. Skær kartoflerne i halve, og vend dem i dressingen sammen med finthakkede radiser og masser af karse.

Pestosauce

  1. Blend olie, hvidløg, rucola, pinjekerner, parmesan, salt og peber til en grov masse.

Servering

  1. Anret laks og kartoffelsalat på en bund af rucola og spæde salatblade, og server pestosaucen som tilbehør.

Tip

Kog kartoflerne dagen før. Så er de kølet helt af, og retten kan laves på et kvarter. Laksen kan lunes i en 200 grader varm ovn i 5–8 minutter.

Tjek din fisk med vores Omega-3-beregner

Senest opdateret 28.06.2023