Anmeldelser

1/5

Din anmeldelse

Pasta bolognese

4-6 personer

Ingredienser

  • 2 bk. cherry- eller blommetomater, eller 10 alm. modne tomater
  • 2 spsk. konc. tomatpuré
  • 50 g soltørrede tomater i olie
  • 1 bundt frisk basilikum/oregano
  • 1-2 dl vand
  • 1 tsk. salt
  • 1/2 tsk. sukker
  • 600 g magert oksefars
  • 1 rødløg
  • 4 gulerødder
  • 100 g frisk spinat
  • 400 g fuldkornspasta
  • 1/2 spsk. olivenolie
  • Salt og peber

Sådan gør du

Tomatsovs

  1. Skyl og skær tomater i halve.
  2. Tilsæt 2 spsk. konc. tomatpuré, vand, 50 g hakkede soltørrede tomater i olie samt skyllet basilikum eller oregano.
  3. Blend til en jævn konsistens, juster evt. med vand og smag til med salt, sukker og lidt peber.

Kødsovs

  1. Skær rødløg i små tern og svits dem gyldne i olivenolie.
  2. Tilsæt oksefars og svits til kødet er gennemstegt.
  3. Tilsæt tomatsovsen og evt. mere vand. Lad det koge op i 5-10 minutter under omrøring.
  4. Kog fuldkornspasta efter anvisningen.
  5. Imens skrælles gulerødder og skrælles videre, så du får gulerodsflager.
  6. Skyl og hak spinat groft. Vend spinat og gulerødder i kødsovsen lige inden servering.

Passer godt til

  • Pasta bolognese spises som hovedret med en lækker salat til eller med groft brød.

Variationer

  • Tilsæt 2 ds. flåede hakkede tomater i stedet for at lave en tomatsovs selv, blend dem evt. først.
  • Tilsæt squash i tern, svits sammen med løg.
  • Skær gulerødder i små tern og svits sammen med løg i stedet for at tilsætte dem rå.
  • Brug forårsløg i stedet for rødløg.
  • Drys med revet ost, f.eks. mozzarella eller parmesan.

Energifordeling pr. person

I alt: 558 kcal.
Protein: 167 kcal. (39,8 g)
Kulhydrat: 194 kcal. (46,2 g)
Kostfibre: 16 kcal. (3,8 g)
Fedt: 181 kcal. (19,5 g)

Bliv klog på antiinflammatorisk kost og antiinflammatorisk livsstil

Senest opdateret 28.06.2023