Svinekød med citron, ovnbagte kartofler og knust kål
2 personer
Det skal du bruge
- 500 g kartofler
- 1 tsk. olivenolie
- 1/2 tsk. salt
- 1/2 tsk. tørret rosmarin
- 500 g spidskål
- 3/4 tsk. fint salt
- 75 g spæde spinatblade
- 2 tsk. olivenolie
- 3 spsk. hvedemel
- Salt og peber
- 2 svinekoteletter
- 1 spsk. olivenolie
- 1/2 dl citronsaft
- 1/2 dl bouillon
Sådan gør du
- Skrub kartoflerne rene, og skær dem i tern på 3 x 3 cm. Bland med olivenolie, salt og rosmarin. Hæld kartoflerne i en smurt bradepande, og bag dem ved 200 grader i ca. 35 min.
- Snit spidskål fint, drys salt over og knus kålen blød ved at ’ælte’ den og salte med fingrene. Bland de skyllede spinatblade i kålen sammen med olivenolien.
- Bland mel, salt og peber på en tallerken. Skær svinekoteletterne igennem, så du får fire tynde skiver kød. Bank kødskiverne let med den flade side af en kokkekniv. Vend kødskiverne i melet.
- Steg kødet i olivenolie på panden ca. to minutter på hver side. Hæld citronsaft og bouillon over, og lad kødet småkoge endnu et par minutter.
- Server med ovnbagte kartofler og knust kål.
Bliv klog på antiinflammatorisk kost og antiinflammatorisk livsstil
Senest opdateret 28.06.2023