Couscous-salat med kylling og myntedressing
2-4 personer
Det skal du bruge
- 75 g fuldkornscouscous
- 1 dl bouillon
- 250 g kyllingekød i tern
- Salt og peber
- 1 tsk. olie
- 250 g cherrytomater
- 1/4 (150 g) agurk
- 75 g blandet salat
- 1/2 rødløg
- 1 dl (60 g) tørrede tranebær
Dressing
- 2 dl yoghurt naturel
- 1 håndfuld hakket frisk mynte
- Revet skal af 1/2 citron
- 2 tsk. citronsaft
Sådan gør du
- Hæld couscous og bouillon i en gryde med låg. Bring det i kog, sluk for varmen, og lad det køle af på kogepladen med låget på.
- Krydr kyllingetern med salt og peber, og steg dem møre i olie på en pande. Lad dem køle af.
- Del tomater i halve, skær agurker i tern og rødløg i tynde skiver.
- Rør yoghurt med hakket mynte, citronskal og -saft sammen til en dressing.
- Anret salaten lagvis i glas med låg i følgende rækkefølge: Couscous, agurk, rødløg, tomater, kyllingetern, tranebær og salat.
- Server dressingen som tilbehør.
Senest opdateret 18.12.2024