Æble-brombærdessert
4 personer
Det skal du bruge
- 375 g syrlige æbler
- 300 g brombær
- 8 kryddersmåkager (a la Bastogne)
- 200 g friskost light
- 350 g creme fraiche 5 %
- 100 g mørk muscovadosukker eller brun farin
Sådan gør du
- Vask æblerne, fjern kernehusene og skær æblerne i tern. Skyl brombærrene.
- Knus kryddersmåkagerne og bland dem med æbler og brombær. Hæld blandingen i et smurt ovnfast fad.
- Pisk friskost og creme fraiche sammen til en creme. Hæld den over frugten, så den er dækket.
- Drys muscovadosukker på toppen og tryk det ganske let ned i cremen.
- Bag desserten i ovnen ved 200 grader 25 minutter. Serveres lun eller kold.
Bliv klog på antiinflammatorisk kost og antiinflammatorisk livsstil
Senest opdateret 28.06.2023