Citron-tiramisu
6 personer
Det skal du bruge
- En form 22 x 22 cm
- 1 pakke (200 g) savoiardi-kiks (ladyfingers)
- 1 dl citronsaft
- 1 dl vand
- 100 g sukker
Creme
- 2 dl piskefløde
- 2 tsk. vaniljesukker
- 200 g flødeost naturel light
- 200 g skyr naturel
- 200 g lemoncurd
- 50 g flormelis
Sådan gør du
- Rør citronsaft, vand og sukker sammen til sukkeret er opløst. Dæk bunden af et aflangt eller firkantet fad med ladyfingers, og hæld halvdelen af sukkerlagen over.
- Pisk fløden til skum med vaniljesukker. Rør flødeost, skyr, lemoncurd og flormelis sammen til en ensartet creme. Rør forsigtigt flødeskummet i.
- Fordel halvdelen af cremen på de opblødte ladyfingers. Læg de resterende ladyfingers i et jævnt lag oven på cremen, og hæld resten af citronlagen over, så alle kiks kan suge lage til sig. Læg resten af cremen øverst, og glat den ud.
- Sæt tiramisuen på køl i mindst fem timer og gerne natten over. Pynt evt. med tynde skiver citron.
Bliv klog på antiinflammatorisk kost og antiinflammatorisk livsstil
Senest opdateret 28.06.2023