Anmeldelser

0/5

Din anmeldelse

Fuldkorns-æblemuffins med sveskecreme

Fuldkorns-æblemuffins

15. stk

Det skal du bruge

  • 300 g fuldkornshvedemel
  • 75 g sukker
  • 1 spsk. bagepulver
  • 1 tsk. kanel
  • 1/4 tsk. revet muskatnød
  • 50 g hakkede mandler
  • 2 1/2 dl minimælk
  • 1 æg
  • 1/2 dl rapsolie
  • 350 g revet æble med skræl

Sådan gør du

  1. Bland de seks tørre ingredienser i en skål.
  2. Pisk minimælk, æg og olie let sammen i en anden skål. Tilsæt revet æble.
  3. Vend de tørre ingredienser sammen med de våde og bland til en ensartet dej.
  4. Fyld smurte muffinsforme eller papirmuffinsforme 3/4 fulde.
  5. Bag muffins ved 200 grader i 20–25 min.

Fuldkorns-æblemuffins er fedtfattige og fiberrige, og med det relativt lave sukkerindhold er de velegnede som både kage- og madmuffins. Fuldkorns-æblemuffins kan fryses. De smager bedst lune; enten friskbagte eller lune fra mikroovnen.

De kan serveres

  • Som mellemmåltid
  • Som kage til kaffen
  • Som hurtig morgenmad – derhjemme eller på farten
  • Flækkede og ristede på brødrister med ost på
  • Som fedtfattig dessert med skyr-sveskecreme

Sveskecreme

2 portioner

Det skal du bruge

  • 250 g skyr
  • 60 g bløde svesker (7–8 stk.)
  • 1 tsk. instant kaffe

Sådan gør du

Kom skyr, svesker og kaffe i en blender og blend til cremen er jævn og ensartet.

Skyr-sveskecremen kan spises

  • Som selvstændig dessert
  • Som mellemmåltid til den søde tand
  • Som fyld til fuldkorns-æblemuffins
  • Som fyld i lagkage, vandbakkelser eller marengs
  • Som "guf" på isvaffel

Bliv klog på antiinflammatorisk kost og antiinflammatorisk livsstil

Senest opdateret 28.06.2023