Nødde-frugt-boller
16 stk.
Det skal du bruge
- 5 dl vand
- 150 g tørrede figner
- 150 g bløde svesker uden sten
- 25 g gær
- 100 g rugmel
- 100 g fuldkornsspeltmel
- 1 tsk. groft salt
- Ca. 350 g hvedemel
- 100 g valnøddekerner
- 150 g hasselnøddekerner
Sådan gør du
- Skær figner i ca. 1x1 cm store tern. Hæld vandet over fignerne og lad dem udbløde en time. Hæld derefter vandet over i en røreskål. Pres fignerne let, så alt vandet løber fra. Skær sveskerne i tern og bland dem med de udblødte figner. Sæt skålen til side.
- Hak nødderne groft.
- Opløs gæren i udblødningsvandet. Tilsæt rugmel, fuldkornsspeltmel, groft salt og det meste af hvedemelet, og ælt dejen nogle minutter i en røremaskine. Tilsæt evt. mere hvedemel. Dejen må gerne være lidt klistret.
- Tilsæt nødderne og rør, til de er fordelt i dejen.
- Tilsæt figner og svesker og rør forsigtigt, til frugtstykkerne er fordelt i dejen. Pas på, at frugten ikke bliver til mos.
- Lad dejen hæve tildækket et lunt sted i to timer.
- Brug en ske til at sætte bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir og lad dem efterhæve 30 minutter.
- Bag bollerne ved 200 °C i ca. 14 minutter.
Tip
Spis bollerne som et mættende mellemmåltid med eller uden smør eller ost.
Bliv klog på antiinflammatorisk kost og antiinflammatorisk livsstil
Senest opdateret 28.06.2023