Anmeldelser

3/5

Din anmeldelse

Oregano-hvidløgsbrød

Det skal du bruge

  • 5 dl vand
  • 10 g gær
  • 1 fed hvidløg
  • 2 tsk. tørret oregano
  • 1 tsk. groft salt
  • 50 g græskarkerner + ekstra til pynt
  • 250 g fuldkorns-speltmel
  • 250 g hvedemel

Sådan gør du

  1. Pil og hak hvidløg fint.
  2. Rør gæren ud i det kolde vand. Tilsæt hvidløg, oregano, salt, græskarkerner og mel og rør dejen i en røremaskine i 10 minutter. Dejen skal være sej og så fugtig, at du ikke kan ælte den med hænderne. Lad dejen hæve tildækket i køleskab i mindst 8 timer, gerne natten over.
  3. Vend dejen ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Brug en dejskraber til at samle den med. Dejen vil flyde ud, så du får et fladt brød. Drys med resten af græskarkernerne.
  4. Bag brødet nederst i ovnen ved 225 grader i 20–25 minutter. 

Tip

Erstat hvidløg med friske ramsløg, når det er sæson for dem. Hak bladene fint og kom dem i dejen.

Bliv klog på antiinflammatorisk kost og antiinflammatorisk livstil

Senest opdateret 28.06.2023