Rugbrødslagkage med æbler og blåbær
8-10 portioner
Det skal du bruge
Lagkagebunde
- 5 æg
- 200 g sukker
- 100 g hasselnøddekerner
- 50 g mørk chokolade 70 procent
- 150 g rugbrød
- 2 spsk. kartoffelmel
- 2 tsk. bagepulver
Fyld
- 300 g æbler
- 1 spsk. citronsaft
- 250 g skyr
- 1 tsk. vaniljesukker
- 3,5 dl piskefløde
Pynt
- 1 æble
- 1 tsk. citronsaft
- 100 g blåbær
Sådan gør du
- Pisk æggehviderne stive og sæt dem til side. Pisk æggeblommerne luftige med sukkeret.
- Findel nødder, chokolade og rugbrød i en foodprocessor eller minihakker.
- Rør nødder, chokolade, rugbrød, kartoffelmel og bagepulver med æggeblommerne og vend forsigtigt de piskede æggehvider i. Hæld dejen i en smurt springform (24 cm) og bag lagkagebunden ved 180 grader i 40–45 minutter. Afkøl kagebunden.
- Riv æblerne med skræl og bland de revne æbler med citronsaft.
- Rør skyr og vaniljesukker sammen. Pisk fløden og bland den forsigtigt med skyr til en blød creme.
- Del lagkagebunden i to. Læg de revne æbler og knapt halvdelen af flødecremen på den nederste bund. Læg den anden kagedel ovenpå og fordel resten af cremen på toppen. Pynt med æbletern vendt i citronsaft og blåbær.
Bliv klog på antiinflammatorisk kost og antiinflammatorisk livsstil
Tip
Vælg årstidens frugt og bær som fyld og pynt.
Senest opdateret 28.06.2023