Gigt og depression går ofte hånd i hånd
Over en femtedel af alle gigtpatienter oplever symptomer på depression. Smerter, træthed og de begrænsninger, sygdommen fører med sig, er en del af forklaringen. Nyere forskning viser dog, at også de biologiske mekanismer, der fører til inflammatorisk gigt, ændrer på kemien i hjernen.
Illustration: Maria Wandel
At få en kronisk gigtsygdom kan vende op og ned på tilværelsen. Udover, at man skal håndtere smerter, træthed og manglende mobilitet, betyder sygdommen ofte, at man må lægge sit liv om. Nogle patienter føler, at de fra den ene dag til den anden er blevet til en helt anden person med andre fremtidsudsigter, og det kan være enormt svært at håndtere, fortæller Nanna Bacci Hartz. Hun er sygeplejerske i Gigtforeningens rådgivning, hvor hun dagligt taler med gigtpatienter. Og det mentale helbred fylder meget.
"Mange er bange for at miste deres job. Eller bange for, at kæresten går, fordi de føler, at de ikke længere er den samme person, efter de har fået en gigtdiagnose."
Forleden talte Nanna Bacci Hartz med en kvinde, der havde ringet til Rådgivningen.
"Hun fortalte, hvor svært hun har det. Inden hun lagde på, sagde hun: ‘Tak for at være i håbløsheden med mig’. En gigtdiagnose kan ramme det mentale helbred hårdt."
Sammenlignet med den gennemsnitlige dansker har patienter med inflammatorisk gigt en markant højere risiko for at udvikle en depression. 3-4% af danskerne lider af depression, mens 20-40% af gigtpatienter med inflammatorisk sygdom har symptomer på depression eller angst, viser et dansk studie fra 2024.
Slidgigt kan også trække en depression med i kølvandet
Når det kommer til patienter med artrose (slidgigt) og depression, har vi ikke nær så præcise tal. Men vi ved, at mennesker med kronisk sygdom generelt er i øget risiko for at få en psykisk sygdom, primært ikke-psykotiske lidelser som depression og angst.
Tilbage i 2009 undersøgte en gruppe hollandske forskere, hvordan en lang række gigtpatienter, nogle med inflammatorisk gigt, andre med artrose, blev påvirket mentalt af at få diagnosen. Hele 64% viste tegn på psykisk stress, som kan føre til depression eller i mildere grad nedtrykthed.
Et amerikansk studie af patienter med knæartrose fra 2018 viste ligeledes, at jo mere udtalt patienternes artrose blev i knæene, og jo dårligere deres mobilitet blev, des højere blev risikoen for at udvikle symptomer på depression.
Ifølge Annette de Thurah, der er professor på Aarhus Universitet, hvor hun blandt andet forsker i sammenhængen mellem gigt og depression, er der særligt to ting, som påvirker gigtpatienterne og kan skubbe dem ud i en depression:
"Smerter og træthed spiller en stor rolle. Især trætheden påvirker patienternes psyke. Selvom de hviler og sover meget, vågner de op helt udmattede. Pludselig føler de, at den hverdag, de før klarede, ikke længere hænger sammen. Når hverdagen ikke længere fungerer, forsvinder overskuddet til at være social. I stedet isolerer de sig og bliver med tiden ensomme."
Nogle gigtpatienter har brug for medicin for at komme ud af en depression, men mange har ikke behov for traditionel psykiatrisk behandling med langvarig medicinering. I stedet har de behov for andre former for behandling – eksempelvis psykologhjælp eller forskellige tværfaglige indsatser.
Da koblingen til depression blev opdaget
De seneste år er der blevet forsket en hel del i inflammatorisk gigt og depression. Det er også forståeligt, når man tager i betragtning, hvor længe lægevidenskaben har haft fokus på sygdommen.
Siden franskmanden Augustin Jacob Landré-Beauvais i år 1800 første gang beskrev leddegigt som en unik sygdom, har lægevidenskabens fokus været at finde behandlinger mod sygdommen. Behandlinger til at mindske smerterne og dulme betændelsen i kroppen. Og på 200 år er vi kommet enormt langt, fortæller overlæge Jens Kristian Pedersen fra Odense Universitetshospital, hvor han forsker i og behandler patienter med inflammatoriske gigtsygdomme.
”Lægevidenskaben har udviklet en lang række præparater, som er effektive for de fleste patienter. Vi kan ikke kurere sygdommene, men vi kan behandle rigtig meget i dag. Det kan vi, fordi vi ved en hel del om, hvad der sker i kroppen, når vi rammes af gigt,” siger han.
Især én type behandling, som blev opfundet for omkring 20 år siden, har haft stor betydning for behandling af inflammatorisk gigt. Behandlingen kalder vi i daglig tale biologisk medicin, mens den immundæmpende medicin af lægerne eksempelvis kaldes for TNF-alfa-hæmmere.
”Da TNF alfa-hæmmerne blev opfundet, fik vi et endnu større arsenal af virksom medicin og kunne behandle flere patienter. I dag er der næsten altid et nyt stof, vi kan tilbyde patienterne.”
Men selvom forskerne de sidste 15 år har haft gode behandlingsmuligheder, er der alligevel nogle patienter, der ikke får det bedre, fortæller Jens Kristian Pedersen: "For at hjælpe dem er man begyndt at kigge bredere på gigtsygdommene." Det bredere udsyn betyder, at forskere og læger har opdaget koblingen til depression.
Depression og gigt
Professor Annette de Thurah har sammen med kollegaer fra Rigshospitalet i Glostrup undersøgt, hvor mange patienter med inflammatorisk gigt der oplever symptomer på depression.
I 2024 udgav de et studie, hvor de havde undersøgt mere end 12.000 patienter i Danmark med henholdsvis leddegigt, psoriasisgigt og rygsøjlegigt.
Værst så det ud for patienter med psoriasisgigt. Hele 27,2% af patienterne oplevede symptomer på depression. Lidt bedre klarede patienterne med rygsøjlegigt sig, hvor 26,4% var ramt. Bedst klarede leddegigtpatienterne sig, hvor 18,6% rapporterede symptomer. Generelt fandt forskerne ud af, at 20-40% af patienter med inflammatorisk gigtsygdom havde symptomer på på depression eller angst eller begge dele.
Kilde: Studiet var en del af TASEMAprojektet, som er støttet af Novo Nordisk Fonden og Gigtforeningen
Stadig meget, vi ikke ved
Fra slutningen af 00’erne begyndte forskningen for alvor at få øjnene op for sammenfaldet mellem inflammatorisk gigt og depression. Siden er der lavet talrige studier, og der er solide data på sammenhængen. Alligevel er der meget, vi endnu ikke ved, forklarer Jens Kristian Pedersen.
"Vi ved nu, at en stor del af patienterne med inflammatorisk gigt har symptomer på depression, men vi kender ikke sværhedsgraden af depressionen. Og det er ikke ligegyldigt, for det er forskelligt, hvordan man behandler let, middel og svær depression."
Han understreger, at de fleste danske reumatologer er opmærksomme på, at mange patienter med inflammatorisk gigt er i risiko for at udvikle depression. Men som det er i dag, bliver patienterne ikke grundigt testet for depression i forbindelse med deres behandling.
"Når patienterne kommer til undersøgelse, bliver de præsenteret for nogle korte spørgsmål, som skal afsløre, om de har symptomer på depression. Det lever på ingen måde op til det diagnostiske værktøj, som man anvender til at vurdere, om en patient er deprimeret. Sådan en undersøgelse tager ofte en time." Så måske skal der mere tid og bedre spørgsmål til at afsløre, om patienter viser tegn på depression.
"Spørgsmålet er, om vi kan bruge de svar, vi indsamler fra patienterne i dag, til at finde de gigtpatienter, der har brug for behandling for depression. Eller om vi skal bruge et andet værktøj. Det mangler vi at undersøge," siger han.
Formentlig kan man behandle symptomerne på depression hos gigtpatienter med betændelsesdæmpende medicin. Vi ved ikke præcist, hvad der sker, men vi kan se, at det hjælper.
Jens Kristian Pedersen, overlæge på Odense Universitetshospital
Behov for at prøve nye behandlinger
Den analyse er professor Annette de Thurah enig i. Hun understreger også, at der stadig er meget, vi ikke ved. Også når det gælder om at behandle inflammatoriske gigtpatienter mod depression.
"Når vi ved, hvilke patienter der har behov for behandling, har vi også brug for nogle effektive behandlingsstrategier. Vi kan selvfølgelig hente en masse viden og erfaring fra psykiatriområdet. Men der er ikke lavet systematiske forsøg med, hvordan forskellige behandlinger virker på gigtpatienter," siger hun.
Hun håber, at danske forskere i de kommende år får lavet en række såkaldte interventionsforsøg, hvor forskellige former for behandlinger bliver afprøvet.
"Vi har brug for viden om, hvad der virker bedst på forskellige gigtpatienter. I dag ved vi simpelthen ikke nok. Vi er selv ved at prøve at udvikle noget, men det tager tid og kræver penge."
Drilske signalstoffer
Det er altid kompliceret at behandle patienter, der lider af flere sygdomme samtidig. Men for gigtpatienter med inflammatorisk sygdom og depression er det måske en tand mere kompliceret, da nyere forskning viser, at de to sygdomme kan have en underliggende biologisk mekanisme, der binder dem sammen forklarer overlæge Jens Kristian Pedersen:
"Flere nye studier viser, at de biologiske mekanismer, der fører til, at immunforsvaret angriber leddene ved domme, også påvirker hjernen. Nogle af immunforsvarets signalstoffer, cytokinerne, ser ud til at skrue ned for produktionen af serotonin i hjernen. Og uden tilstrækkelige mængder serotonin bliver vi deprimerede."
Der er indtil videre fundet 250 forskellige cytokiner, som immuncellerne bruger til at sende signaler til hinanden – og der bliver løbende fundet flere. Der kan altså gemme sig mekanismer, som spiller en rolle, vi stadig intet ved om, forklarer Jens Kristian Pedersen:
"De biologiske processer, som cytokinerne sætter i gang, påvirker os mange forskellige steder i kroppen. I disse år bliver vi mere og mere opmærksomme på, at en betændelsestilstand ét sted i kroppen kan have konsekvenser mange andre steder. Og det ser vi også ved gigt, hvor hjernen kan blive påvirket."
