Kom med: Naturtræning også for dig!

Til Naturtræning er der både plads til dig, der går efter at forbedre din kondition og få færre smerter. Og til dig, der mest kommer for at grine og tænke på noget andet end gigt. Ja selv, hvis du lige er kommet ud af genoptræning eller aldrig har trænet før, så passer Naturtræning til dig. Vi skal ud at gå i naturen, vi skal lave simple styrkeøvelser, og vi skal træne balancen. Alt sammen mens vi får gode snakke og naturoplevelser. For når vi glæder os til næste gang, så er det nemmere at komme afsted igen – også når det regner, eller kroppen gør ekstra ondt.

Tilmeld dig et Naturtræningshold
Tilmeld dig et Naturtræningshold

Her kan du se en film – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
Klik her for at tillade cookies

Derfor er Naturtræning godt for din gigt

Naturtræning samler nogle af de bedste veje, vi kender, til et bedre liv med gigt. Først og fremmest er bevægelse og træning helt afgørende for mange af jer med gigt – både i forhold til smerter og humør. Det viser forskningen. Naturen er også vigtig, den har nemlig en beroligende effekt på vores sind og får os væk fra bekymringerne og tilbage til nuet. Og så giver den os røde kinder og smukke oplevelser. Sidst, men ikke mindst, så er fællesskab og gode grin vigtigt for vores trivsel – og faktisk også for vores levetid. Alt det samler vi i Naturtræning.

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os og høre nærmere. Send en mail til natur@gigtforeningen.dk eller ring på telefon 39 77 80 28.

Naturtræning er udviklet i partnerskab med DGI, Forum for Mænds Sundhed og forskningsenheden PROgrez og støttet af TrygFonden.

                                

Senest opdateret 03.01.2025