Tal om din gigtsygdom – åbenheden kan hjælpe dig
Det kan være svært at leve med en sygdom, som andre ikke kan se og ikke forstår konsekvenserne af. Har du en kronisk sygdom, som påvirker din hverdag, er det vigtigt, at du taler med andre om den. Men din åbenhed skal basere sig på, hvad der føles godt for netop dig.
Anne fortæller om, hvordan det har hjulpet hende at være åben om sine smerter
Her kan du se en film – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
Klik her for at tillade cookies
Derfor kan åbenhed hjælpe dig
Føler du, at du mangler forståelse for din sygdom fra selv familie og venner, og overbelaster du ofte dig selv, fordi du ikke får den støtte og hjælp i hverdagen, du har brug for? Så kan det hjælpe at være mere åben om sygdommen. Men hvordan gør du det bedst? Psykolog Josephine Faurholt Jønsson fra Gigtforeningens trænings- og rehabiliteringscenter, Sano, giver dig her 5 gode råd.
"Det at kunne tale med andre om sin gigt er en vigtig del af at kunne mestre sygdommen – og det er der flere grunde til," siger hun og fortæller, hvorfor åbenhed kan hjælpe dig:
- Dine omgivelser forstår dig bedre og kan tage hensyn. Hvis du er nødt til at sige fra og for eksempel igen må aflyse en fødselsdag eller gå tidligt hjem fra et arrangement, undrer folk sig ikke eller misforstår dig og tror, at du ikke vil dem. Når du er åben, og andre forstår dig, får du større frihed til at tage hensyn til din gigt.
- Du vil få det bedre følelsesmæssigt af at tale med andre om din sygdom. Mange oplever det nærmest som terapi og føler sig ikke så ensomme, når de kan dele deres udfordringer.
- Åbenhed kan føre til tættere og dybere relationer.
- Hvis du har brug for støtte og hjælp, som man typisk har, når man lever med en gigtsygdom, vil du få lettere ved at få dækket dine behov, når andre kender dem.
Psykologens 5 gode råd
1. Find den rette balance
Åbenhed er ikke en fast størrelse, og det er individuelt, hvad man har det godt med. Når du skal prøve at finde den rette balance, er det en god idé at bruge tid på at finde ud af, hvornår det gør dig godt at tale om sygdommen, og hvornår det ikke føles godt. Gør dig klart, hvordan du har det med andres spørgsmål om din sygdom. Hvis du finder ud af, at du altid bliver irriteret over andres spørgsmål om, hvordan du har det, kan det handle om, at du ikke har fået bearbejdet svære følelser omkring din sygdom. Det kan være lidt af en øjenåbner at opdage, at det ikke handler om de andre, men om dig selv.
2. Undgå at ’blive’ din sygdom
I den første tid efter, at sygdommen er opstået og diagnosticeret, oplever mange en identitetskrise, fordi man ikke længere kan det, man kunne før. Men hos nogle bliver den kroniske sygdom ens identitet, så gigten og begrænsningerne kommer til at fylde alt, og man kan ikke tale om andet. Hvis du skal undgå at ’blive’ din sygdom, er det vigtigt, at du bearbejder den sorg og de tab, der er forbundet med den. På den måde kan du nå til en accept af, at det er, som det er, og at der er ting, du ikke længere kan – men at livet er godt alligevel. Her kan det være nødvendigt med professionel hjælp.
3. Vælg, hvem du er åben over for
Psykologen anbefaler, at du er åben over for din eventuelle partner og dine nærmeste. Men overvej herudover, hvem du ellers vil inddrage i dine tanker og følelser i forhold til sygdommen. Mærk efter – lytter den anden til dig? Bliver du forstået, eller oplever du mistroiske spørgsmål, bedrevidende råd, og at den anden vil fikse dig, uden at du har bedt om det? Vælg at være åben over for dem, du har det godt med.
4. Hav standardsætninger klar
Det kan være svært at være åben over for fremmede eller i større forsamlinger. Du kan på forhånd gennemtænke nogle standardsætninger, som du kan bruge for at stoppe en ubehagelig samtale. Når andre spørger, hvordan du har det, kan du for eksempel sige: "Tak for at du tænker på mig, men i dag har jeg ikke brug for at tale om sygdom. Jeg vil hellere høre, hvordan du har det." Folk vil som regel gerne tale om sig selv. Og det er vigtigt at turde sætte grænser.
5. Sådan tackler du andres (dumme) bemærkninger
- Svar kort og stop samtalen ved at undlade at forholde dig til rådet. Sig f.eks.: "Jeg værdsætter dit forslag, men for mig er det noget andet, der virker."
- Brug humor og før samtalen over på den anden. Sig f.eks. med et smil: ”Nu har vi vist snakket nok om sygdom, så hvordan går det med…?"
- Skriv nogle sætninger ned på forhånd, der virker for dig. Så undgår du at blive mundlam, når du overraskes af andres bemærkninger.
- Bliver en person ved med at komme med bemærkninger, der er udtryk for manglende forståelse, så overvej, om du skal opgive at blive forstået. Nogle gange er det et vilkår, at andre ikke forstår os.
- Øv dig i at lade andres bemærkninger gå ind ad det ene øre og sive ud af det andet. Husk, at det kun er dig, der bruger energi på at blive irriteret.
Download smertedagbog og få overblik over dine smerter
Smertedagbogen kan gøre dig klogere på dine smerter og hjælpe dig til at forstå, hvad der er godt og mindre godt for dig i forhold til smerterne. Den kan også være en hjælp, hvis du gerne vil opnå større forståelse i din omgangskreds, eller hvis du skal tale med din læge om håndtering og behandling af dine smerter.
