Psykolog om kroniske smerter: Acceptér det uacceptable
Noget af det allerførste – og vigtigste – som psykolog Hanne Würtzen lærer sine patienter, er, at man bliver nødt til at acceptere at leve et liv med kroniske smerter. Men det betyder hverken, at du skal kapitulere over for smerterne eller ’selv ligge og rode med dem’. Her får du hendes bedste råd.
Ilustration: Anne Sophie Helger
"Selv om du som smertepatient umiddelbart kan blive provokeret af at få at vide, at du skal acceptere at leve et liv med smerter, er der en stor lettelse i accepten, fordi den befrier dig for at skulle strides med virkeligheden, som den er. At acceptere det uacceptable gør, at du bedre kan mærke, hvad du har brug for. Både fra dig selv, din partner, dine børn, venner, arbejdet, din behandler og kommunen,"forklarer psykolog Hanne Würtzen, der har mange års erfaring med at
behandle mennesker med gigt for kroniske smerter.
"Mange får en depression, andre isolerer sig, men når du accepterer, at smerterne vil være til stede langvarigt, finder du også ud af, at du ikke nødvendigvis mister alt det, du tror, du har mistet. Ikke bare bliver du i bedre humør. Der er også forskning, der tyder på, at accepten medfører, at du vil opleve at have færre smerter."
Overbeskyt ikke din krop
Engang har dine smerter fungeret som et signal om, at du skal beskytte dig selv, og at der er noget, du skal undgå at gøre. Men når smerterne er blevet kroniske, fungerer de ikke på samme måde som et advarselssignal. Ifølge smertepsykologen består balancen derfor i hverken at over- eller underbeskytte sig selv.
"Holder du inde, hver gang noget gør ondt – for at være på den sikre side – kan du komme til at overbeskytte dig selv og dermed tage mindre del i livet. Det kan du blive både trist, isoleret og deprimeret af, og det kan også påvirke dine pårørende. Omvendt er det på en god dag fristende at give den fuld smæk, men prisen kan være høj, og du risikerer at køre dig selv i sænk," siger Hanne Würtzen.
For at finde den rette balance råder hun derfor til, at du skal holde pause, mens du stadig har energi, og inden dine smerter bliver for intense. I begyndelsen kan det være nødvendigt at bruge en alarm til at minde om pausen – ellers risikerer du, at du først stopper, når smerterne er forværret, hvilket medfører, at du har brug for en længere pause.
Lær din grænse at kende
Hanne Würtzen anbefaler yoga og mindfulness som metoder til at lære din krop at kende, og hvad den er i stand til i dag eller netop nu.
"Du lærer at fokusere på og mærke hele din krop og vil opdage, at dine smerter ikke er statiske, men forandrer sig fra dag til dag og fra uge til uge. Dermed bliver du bedre til at udnytte de dage, hvor de er mindre intense. Og selv når du synes, at du har ondt over det hele, kan du finde et neutralt punkt. Om ikke andet så på din næseryg. I det hele taget kan det som kronisk smertepatient give mening at huske på alt det i kroppen, der fungerer, og som vi alle sammen tager for givet – f.eks. at vi kan trække vejret," siger Hanne Würtzen.
Forskning i mindfulness, som Hanne Würtzen selv har bidraget til, viser, at metoden kan reducere smerteoplevelsen. Det hænger bl.a. sammen med, at mindfulness hjælper dig til at være afspændt frem for at være opspændt i kroppen.
"Men først og fremmest er mindfulness en livsfilosofi, hvor smerte og lidelse betragtes som en fundamental del af livet, vi kan lære at forholde os til – frem
for at bruge energi på at bekæmpe. Og så er det værd at huske på, at mindfulnessprogrammet i sin tid blev udviklet på et smertecenter," forklarer hun.
Dengang som nu er udgangspunktet at lære den enkelte at respondere hensigtsmæssigt på alt det, livet fører med sig – også kroniske smerter eller tab – så livet kan leves så frit som muligt.
Du må godt være vred
Måske bliver du ind imellem vred over, at du skal plages af smerter? Det er ifølge psykologen både forståeligt og helt ok – også selv om vrede ikke er
konstruktivt i længden.
"Kroniske smerter vil altid medføre en eller anden form for psykisk reaktion. Jeg oplever, at nogle bliver vrede, andre føler sig afmægtige, og andre
igen bliver bange. Det er vigtigt, at du tillader dig selv at have det på den måde, du har det, frem for at stræbe efter at være på en bestemt og ’rigtig’
måde. Dét, du gør modstand mod, bliver hængende," siger Hanne Würtzen og advarer mod, at du skælder dig selv ud, når du bliver trist over, at smerterne begrænser dig i at kunne leve, som før du blev syg. Gør du det, får du det endnu værre.
"Frustration, vrede og tilsvarende negative følelser får dig til at spænde i kroppen, smerternes intensitet forværres, og du drænes for energi. Derfor er det så vigtigt, at du ikke slås med din tilstand, fordi netop kampen mod vrede eller sorg nemt kommer til at overskygge det positive, som stadig findes i din hverdag," slutter Hanne Würtzen.
3 gode råd
- Brug et ur til at styre dine aktiviteter. Når uret ringer, holder du pause med at klippe hæk, strikke eller hvad, du nu er i gang med. Ikke for at tage en lur, men blot en pause, hvorefter du eventuelt kan fortsætte. Efterhånden vil du erfare, at du ofte vil være i stand til at gøre ting, du ikke troede, du kunne.
- Tillad dig selv at have det, som du har det, frem for at stræbe efter at være på en
bestemt og ’rigtig’ måde. Skæld ikke dig selv ud. - Mindfulness er mere end afspænding. Læs mere om mindfulness
