Smertestillende medicin – viden og gode råd til dig med kroniske smerter
Hvis du har en gigtsygdom, har du formentlig brug for smertestillende medicin. Der findes mange forskellige typer, og det kan være vanskeligt at finde hoved og hale i hvordan de forskellige medikamenter virker. Her kan du læse mere om de forskellige typer af smertestillende medicin.
Vær smertedækket
Der er forskellige holdninger til smertestillende medicin. Nogle er nervøse for bestemte typer af medicin, andre bryder sig slet ikke om at tage smertestillende. Men det er vigtigt at huske på, at når du har smerter, spænder du op i kroppen. Helt automatisk vil din krop forsøge at skåne det område, hvor du har ondt, og det kan føre til flere smerter andre steder.
Derudover kan smerten påvirke dit mentale helbred – den kan gøre dit overskud mindre, og for nogle resulterer det i, at de trækker sig fra sociale arrangementer og deres normale hverdag ændres. Derfor er det vigtigt, at du er så godt smertedækket som muligt.
Når du er smertedækket, slapper din krop bedre af, og det gavner både dit fysiske og dit mentale helbred.
Der er mange måder at lindre smerter på. Her kan du læse om medicinsk behandling og de typer af smertestillende medicin, som er tilgængelige for mennesker med kroniske smerter.
Når du tager medicin
For nogle er det en stor omvæltning pludselig at skulle tage medicin, for andre er det mere naturligt og lettere at acceptere. Lige meget hvad, er det at tage smertestillende medicin noget, som for mange mennesker er et vilkår og noget, der kræver tilvænning.
Find en rytme
Det kræver en vis disciplin at tage medicin. Det er vigtigt at være smertedækket, og derfor er det en god idé at prøve at finde en rytme i dine medicinvaner – f.eks. ved at tage medicinen på samme tidspunkt hver dag.
Vær åben
For at kunne give den rigtige behandling, er din læge nødt til at vide, hvordan du har det. Vær derfor åben – fortæl om dine smerter og vær ærlig, så I sammen kan finde frem til den bedste behandling.
Spørg om hjælp
Du er ikke alene med smerterne – rigtig mange mennesker kan genkende din situation eller lever selv med lignende smerter. Derfor skal du ikke være bange for at spørge om hjælp – der findes mange, der kan hjælpe. Du kan både spørge familie eller venner, men også henvende dig på apoteket eller hos din praktiserende læge.
-
Typer af smertestillende medicin
Planen for din behandling bør tilrettelægges, så du starter med de svageste smertestillende midler (paracetamol) og ibuprofen, og derefter – hvis du har behov for det – går over til midler med en stærkere virkning (f.eks. tramadol). Du bør kun anvende ét stof fra hver smertestillende medicingruppe på samme tid.
Hvis du har en inflammatorisk gigtsygdom (leddegigt, psoriasisgigt, morbus Bechterew, urinsyregigt m.fl.), kan du ikke nøjes med smertestillende medicin, fordi den ingen virkning har på selve gigtbetændelsen og derfor ikke hindrer ledskader.
Paracetamol
Simple smertestillende midler virker hurtigt og irriterer ikke mavesækken. Midler med paracetamol fås i håndkøb (f.eks. Panodil, Pamol, Pinex), men er billigere på recept. De har meget sjældent bivirkninger, hvis du nøjes med maks. 4 g i døgnet.
NSAID
NSAID står for ’Non-Steroide Anti-Inflammatoriske Drugs’. Det er en gruppe lægemidler, som virker både betændelsesdæmpende og smertestillende.
NSAID-lægemidler er en samlet betegnelse for lægemidler som ibuprofen (Ipren, Brufen, Ibumetin), naproxen (Bonyl) og diklofenac (Voltaren, Diclon). Takket være lægemidlernes smerte- og betændelsesdæmpende effekt bruges de bredt, men især af mennesker med gigt.
En kendt bivirkning ved NSAID er risikoen for mavesår og -blødning. Denne risiko kan nedsættes, hvis man samtidig får en syrepumpehæmmer, som er et lægemiddel, der forebygger mavesår. Hvis du tager NSAID-lægemidler er det derfor en god idé at tale med sin læge eller personalet på apoteket om fordele og ulemper inden du påbegynder din behandling. Hvis du er over 65 år, bør NSAID-præparater kun anvendes efter samråd med lægen.
Gode råd, hvis du bruger NSAID
- Vælg lægemidler med lavest bivirkningsrisiko.
- Brug så lav dosis som muligt.
- Vær opmærksom på, hvad du ellers tager af medicin. Især blodfortyndende og blodpladehæmmende lægemidler, antidepressiva af typen SSRI og binyrebarkhormon.
- Vær opmærksom på, at risikoen for bivirkninger ved NSAID stiger med alderen og ved længere tids brug.
- Vær særlig forsigtig, hvis du tidligere har haft mavesår.
- Overvej om du kan have behov for forebyggende behandling med en syrepumpehæmmer f.eks. pantoprazol.
- Tal med din læge, hvis du har spørgsmål til din behandling.
-
Andre smertestillende midler
Hvis den smertestillende effekt ikke er god nok ved de primære smertestillende midler (dvs. paracetamol og NSAID), kan man i visse tilfælde benytte lægemidler, som også bruges mod henholdsvis depression og epilepsi. Det gælder især ved smerter pga. nerveirritation (såkaldte neuropatiske smerter) og kroniske, udbredte smerter.
Det drejer sig om dels antidepressiva, f.eks. nortriptylin (handelsnavn Noritren), amitriptylin og duloxitin, dels epilepsimidlerne pregabalin (handelsnavn Lyrica) og gabapentin. Disse lægemidler har i undersøgelser vist sig at have smertestillende effekt.
Nogle mennesker med gigt afprøver midler som LDN og medicinsk cannabis.
-
Vanedannende medicin
Nogle typer af smertestillende medicin er vanedannende. Det betyder, at de – selv efter kort tids brug – kan skabe afhængighed. Derfor skal de tages med omtanke og forsigtighed og kun i samråd med din læge.
Kraftigt virkende, receptpligtige smertestillende lægemidler som kodein og tramadol kan virke sløvende, og er derfor som udgangspunkt ikke foreneligt med bilkørsel. Rådfør dig med din læge om de restriktioner, der er forbundet med medicinen. Du skal også være forsigtig med samtidig at tage sovemidler, beroligende midler eller drikke alkohol.
Stofferne kan blandt andet give kvalme og forstoppelse.
Udvalgt medicin mod smerter, der kan være vanedannende
- Tramadol (f.eks. Dolol)
- Kodein (f.eks. Kodein ”DAK”, Kodipar)
- Morfin (f.eks. Contalgin)
- Oxycodon (f.eks. OxyContin)
- Fentanyl (Durogesic)
- Buprenorphin (Norspan)
Almindelige bivirkninger
- Afhængighed
- Træthed
- Svimmelhed (risiko for fald)
- Nedsat reaktionsevne som kan påvirke din evne til at køre bil eller andet motorkøretøj
- Kvalme, opkast og mavesmerter
- Hukommelsesbesvær
- Koncentrationsbesvær
- Forstoppelse
- Hudkløe og hududslæt
- Mundtørhed som kan påvirke din tandsundhed
Læg en plan
Det er en god idé at lægge en plan med din læge, allerede inden du begynder at tage medicinen. Allerhelst skal det indgå i planen, hvornår du skal trappe ud af din medicin, og hvad der skal ske herefter.
5 gode råd fra Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen har udviklet en folder om vanedannende medicin, som indeholder 5 gode råd og informationer, som er gode at kende, hvis du tager medicin mod kroniske smerter:
- Vanedannende medicin er ikke den eneste mulighed og kan sjældent stå alene.
- Tag vanedannede medicin så kort tid som muligt.
- Lav en plan med din læge for, hvordan og hvor længe du skal tage din medicin.
- Du skal bestille tid hos din læge, når du skal have fornyet din recept.
- Tal med din læge, hvis du oplever bivirkninger, eller hvis du har mistanke om, at du er blevet afhængig af din medicin.
-
Der findes muligheder, som ikke er vanedannende
Det kan være hårdt at trappe ud af vanedannende medicin. Du kan føle, at dine smerter i en periode bliver værre. Vær derfor god ved dig selv og fokuser på, at bivirkningerne aftager og find – sammen med din læge – en langsigtet løsning.
Når du trapper ud, kan eksempelvis motion og ændrede kostvaner have god effekt på smerter. Mange benytter også alternative behandlingsformer som mindfulness, akupunktur og yoga.
Meget af smertelindringen handler om at lære at håndtere sine smerter. Her kan det hjælpe at få noget konkret viden om sin sygdom og følge en behandlingsvejledning fra egen læge, smerteklinik eller sygehus.
Mange har også stor glæde af at tale med en psykolog, der kan give nogle redskaber til at håndtere smerterne psykisk.
Få flere gode råd om smertelindring
Har du kroniske smerter i led, ryg og muskler kan et ophold på Gigtforeningens trænings- og rehabiliteringscenter Sano være en mulighed for dig. På Sano er du sikret et sammenhængende og intensivt behandlingsforløb, hvor et team af eksperter arbejder målrettet sammen med dig, så du får den rigtige behandling tilpasset dine behov.
Læs mere om Sano på www.sanocenter.dk
