Smertestillende opioider ved gigtsygdom
Mange gigtpatienter får smertestillende opioider, som de ikke har gavn af. De dybt afhængighedsskabende piller gør mange brugere omtågede, og faktisk oplever mange kroniske smertepatienter, at de får færre smerter, når de trapper ud af medicinen efter lang tids brug.
Illustration: Simon Væth
Gigtforeningens rådgivning bliver jævnligt kontaktet af mennesker med gigt, der har spørgsmål om opioider. Det kan være piller med navne som morfin, kodein, oxycodon, tramadol og dolol. De fleste oplever, at pillerne mister deres smertelindrende effekt over tid, andre vil gerne trappe ud, men er blevet afhængige, mange oplever bivirkninger, og så er der dem, der fortæller, at de sælger eller deler de smertestillende piller med familiemedlemmer, venner eller naboer.
Kontakt vores Rådgivning, hvis du har brug for hjælp og råd om opioider
Men faktisk anbefaler Lægemiddelstyrelsen kun opioider til behandling af akutte og forbigående smerter, så der burde ikke være særligt mange mennesker med kroniske smerter, der fik opioider. Virkeligheden er dog en anden.
I 2023 indløste 395.000 danskere en recept på opioider, hvoraf cirka en tredjedel var i længerevarende behandling (over seks måneder), hvilket vil sige, at deres smerter ikke var forbigående, som efter en operation. Der er altså cirka 130.000 danskere med kroniske smerter, som får opioider. En del af dem er gigtpatienter. Hvor mange gigtpatienter, der tager opioider, er der ikke noget klart overblik over. Men ifølge Gigtforeningens brugerpanel (2019) har 83% smerter dagligt eller flere gange om ugen på grund af deres gigtsygdom. Heraf har 46% fået opioider inden for det seneste år.
Afhængig og omtåget
Vedvarende brug af opioider har mange bivirkninger – blandt andet kan pillerne nedsætte folks kognitive funktioner.
Opioider øger faktisk smerter, fordi pillerne med tiden sænker smertetærsklen og gør patienterne mere ømskindede.
Randi Eltved, ledende overlæge ved Smerteklinikken i Silkeborg.
Det er noget, man i Gigtforeningens rådgivning kan nikke genkendende til. Sygeplejerske Nanna Bacci Hartz blev en dag ringet op af en kvinde, der ikke kunne finde ud af sin bil. Hun havde fået opioider mod smerter og sad på passagersædet. Da hun skulle ud af bilen, kunne hun simpelthen ikke huske, hvordan man åbnede bildøren. En anden gigtpatient har fortalt, at hun ikke kunne huske, hvordan hun skulle betjente sin egen vaskemaskine, da hun tog opioider.
“Mange fortæller, at de er omtågede, sløve og har svært ved at koncentrere sig. Desuden oplever stort set alle at få forstoppelse,” siger Nanna Bacci Hartz, der også nævner et tillægsproblem: Mange opioidbrugere er ældre mennesker, der risikerer at falde på grund af svækkelser af deres muskler og omtågethed, hvilket kan være fatalt. Undersøgelser viser også, at længerevarende brug af opioider har negativ indflydelse på immunsystemet.
Mange har gavn af at trappe ud
Studier viser, at 80% af de kroniske smertepatienter får færre smerter efter udtrapning af opioider, 15% har uændrede smerter og 5% oplever øgede smerter, men får ofte en bedring af deres livskvalitet, hvis man måler på andre parametre. Tilsvarende resultater har de oplevet på Smerteklinikken i Silkeborg. Ledende overlæge Randi Eltved har stor erfaring med at trappe kroniske smertepatienter ud af opioider. Blandt andet gigtpatienter med kroniske smerter.
“I Smerteklinikken udtrapper vi omkring 75% af dem, der får opioid, og som har fået det i mange år. De fleste får det bedre, og meget få har ønsket at starte op igen i opioidbehandling,” fortæller Randi Eltved, der sammen med en kollega har undervist personalet i 50 lægepraksisser i, hvordan man bedst muligt trapper mennesker med kroniske smerter ud af opioidbehandling.
“Det vigtigste, man skal vide om opioider, når man har kroniske smerter, er, at de ikke bliver ved med at virke. Og at alle brugere af medicinen udvikler fysisk afhængighed,” siger Randi Eltved, der også har interviewet en række privatpraktiserende læger om deres udfordringer med at nedtrappe mennesker med kroniske smerter, der får opioid.
Hvad er opioider?
Opioider er en gruppe af stoffer, som udvindes af opiumsvalmuen eller som fremstilles syntetisk, og som virker smertelindrende ved at påvirke centralnervesystemet. De mest kendte opioider er morfin, kodein, heroin, metadon og fentanyl. Men oxycodon, tramadol og dolol er også opioider. Alle opioider er stærkt vanedannende, og der findes ikke milde opioider.
Derfor øger opioiderne dine smerter
Ved brug af opioider gennem længere tid udvikler mennesker tolerans, så opioiderne i stadig mindre grad dulmer smerter og beroliger patienten. Men selvom pillerne ikke længere virker på smerterne, er kroppen stadig afhængig.
”For langt de fleste, der får opioider i længere tid, er det faktisk kun abstinenserne, man behandler, når man får sine piller. Faktisk øger opioiderne smerterne, fordi de med tiden sænker smertetærsklen og gør patienterne mere ømskindede. Til gengæld påvirker opioider mange signalstoffer i kroppen, og det medfører blandt andet dårligere søvn og mere depressivitet,” siger Randi Eltved, der efterlyser, at afhængige af opioider skal få bedre hjælp til at trappe ud. Langt de fleste kan nemlig godt trappe ud med den rette støtte og forståelse for forløbet.
Hårdt arbejde at trappe ud
Det er meget individuelt, hvor lang tid det tager at trappe ud og komme fri af abstinenser. Men for hver gang, man går ned i dosis, oplever flertallet, at det værste er overstået i løbet af én til fem dage. Afhængigt af, hvor stor en dosis man får, skal man trappe ned igen og igen og gennemgå en abstinensperiode hver gang. Patienterne skal gå ned i dosis et sted mellem 5 og 15 gange med et interval på 2-5 uger.
“Patienter har brug for støtte og viden for at kunne klare at trappe ud af medicinen. Støtte er at fortælle patienten, at det føles frygteligt at have abstinenser, og at vi godt ved, hvor svært det er. Men at det går over,” siger Randi Eltved. Hun fortæller, at det kan være nødvendigt under nedtrapningen at behandle angst, depression og søvnproblemer med samtaler og med anden medicin, der ikke er afhængighedsskabende.
Da abstinenser kommer i bølger, er det også vigtigt, at patienterne har en nødplan for, hvad de kan gøre, hvis abstinenserne overmander dem. Det er faktisk så belastende at arbejde sig fri af abstinenserne, at mange patienter må acceptere, at de i en periode ikke kan det samme som før.
“De fleste får et funktionsfald under nedtrapningen. Nogle kan ikke passe deres arbejde eller studie, og andre har svært ved at være en del af deres familie, når de har abstinenser og trapper ud. Det er vigtigt at huske, at det er en periode,” siger Randi Eltved og minder om, at der venter en belønning for langt de fleste, når de har trappet ud. Udover færre smerter og bedre kognitive evner, kan mange nemlig se frem til at få mere energi og bedre søvn.
Mindre sved - bedre humør og søvn
En af de smertepatienter, Randi Eltved har hjulpet ud af lægeordineret afhængighed, var en tømrer i slutningen af 40’erne. Han havde taget opioider i 10 år på grund af smerter i knæene fra mild artrose (slidgigt).
“En af hans bivirkninger ved at tage tramadol var, at han svedte så meget om natten, at han måtte sove på håndklæder og ofte stå op om natten og gå udenfor for at køle ned. Han havde meget svært ved at trappe ud af medicinen, men da det lykkedes, kunne han sove igennem, han fik færre smerter i knæene, og hans kone sagde, at hans humør var blevet bedre.”
Patient eller bare en misbruger
Det kræver altså en voldsom indsats for den enkelte at trappe ud, men det er desværre ikke altid let at få den støtte, der skal til for at slippe fri af pillerne.
“I sundhedsvæsenet er vi ikke særligt gode til at hjælpe den enkelte med at trappe ud. Fordi læger og sygeplejersker mangler den fornødne tid, viden, opmærksomhed og indstilling. Med indstilling mener jeg, at mange af dem, der får morfin eller lignende i mange år, ikke bliver behandlet særligt respektfuldt i sundhedsvæsenet. Man synes ligesom, de har et problem, fordi de har en afhængighed. I stedet burde man tænke, at det er os i sundhedsvæsenet, der har givet dem det problem,” siger Randi Eltved. Nu arbejder hun på at indsamle mere data om udtrapning af opioider, så hun og hendes kollegaer kan få mere evidens for, hvilke behandlinger der hjælper bedst.
“Jeg er ikke modstander af opioider. De kan godt bruges til akutte smerter. Men jeg er modstander af at give opioider til folk med kroniske smerter, fordi det skader langt de fleste og stigmatiserer dem.”
