Ledsmerter – få viden om kroniske smerter i led og muskler
Smerter kan være det første tegn på sygdom, eller de kan skyldes en skade. Smerter er fællesnævneren for de allerfleste gigtsygdomme – men der findes også mange mennesker, som har kroniske smerter, uden at man kan påvise en sygdom eller skade.
Alle ved, hvad det vil sige at have ondt. De fleste er også enige om, at smerter er forskellige: Et hold i ryggen opleves anderledes end tandpine, og når du er vredet om på foden, gør det ondt på en anden måde, end hvis du stikker dig på en nål.
Smerteoplevelsen afhænger også af, om der er en forklaring på, at det gør ondt. Det er ubehageligt at ramme ved siden af med en hammer – men du ved, hvad smerten i tommelfingeren skyldes, og at den går over. Anderledes med f.eks. smerter i ryggen. Her kan man godt komme i tvivl: Er det bare noget harmløst – eller kan det være tegn på en sygdom eller en skade?
Er du i tvivl, om dine smerter skyldes noget alvorligt, bør du kontakte din læge eller lægevagten/akuttelefonen.
Download smertedagbog og få overblik over dine smerter
Smertedagbogen kan gøre dig klogere på dine smerter og hjælpe dig til at forstå, hvad der er godt og mindre godt for dig i forhold til smerterne. Den kan også være en hjælp, hvis du skal tale med din læge om håndtering og behandling af dine smerter.
Akut smerte
Den akutte smerte kommer pludseligt og med høj intensitet. Den kan være kroppens signal om, at der finder en skade sted, og at der skal handles. Smerten har som regel en forklaring og vil ofte forsvinde, når årsagen bliver fjernet og behandlet.
Hvis du pludselig får stærke smerter, som du ikke kender årsagen til, bør du kontakte en læge.
Kroniske smerter
Omkring hver 5. voksen i Danmark lever med smerter, der har varet mere end 6 måneder. Alt tyder på, at antallet vil stige i fremtiden. Den hyppigste årsag til kroniske smerter er sygdom i led, ryg og muskler.
Nogle mennesker har kroniske smerter i længere, men dog afgrænsede perioder. For andre skal ordet "kronisk" tages mere bogstaveligt, fordi der kan være tale om en meget langvarig, måske livslang tilstand. Kroniske smerter er en subjektiv oplevelse og mere komplekse end de akutte, og der findes ikke én bestemt behandling, der dækker dem alle.
Hjernen husker smerten
Vores hjerne og nervebaner ændrer sig gennem hele livet. Ikke alene skal de formidle smerter – de påvirkes også af dem.
Den nyeste forskning viser, at de smertesignaler, der til at begynde med tjente som en advarsel om en skade eller sygdom, kan fortsætte, selvom årsagen er forsvundet. Hjernen husker nemlig smerten, og den kan derfor fortsætte med at sende ”tomme” advarselssignaler. Det kaldes for hypersensibilisering – en slags overfølsomhedsreaktion eller forstyrrelse i nervesystemet.
Smerten kan også medføre, at vi bliver følsomme over for smerter andre steder i kroppen. Mange mennesker oplever, at deres kroniske smerter måske startede ét sted, men med tiden breder sig eller flytter sig til et andet sted i kroppen.
Så selvom din læge måske ikke kan finde en forklaring på, at du har ondt, er din smerte altså helt reel!
Kroniske smerter har alvorlige følgevirkninger
Samtidig med at skulle stå ansigt til ansigt med smerten hver dag, står mange med den udfordring, at omverdenen ikke anerkender eller forstår deres smerter. Faktisk oplever hver 4. med gigt, at deres egen læge har svært ved at forstå deres smerter, og hver 5. føler sig isoleret, mens hver 3. med gigt skjuler deres smerter for omverdenen. Følgevirkninger af kronisk smerte kan bl.a. være arbejdsløshed, skilsmisse, depression og isolation.
Kroniske smerter går ud over arbejdet
Det kan være svært eller umuligt at passe et arbejde, når man har kroniske smerter. Det er en stor belastning for den enkelte, og det er dyrt for arbejdsgiverne. Lændesmerter er en af de hyppigste årsag til sygefravær.
