Gigtforeningens privatlivspolitik v. uddeling af forskningsstøtte og priser
Gigtforeningen er dataansvarlig for dataindsamling i forbindelse med forskningsrådets uddeling af forskningsstøtte og priser. Gigtforeningens privatlivspolitik giver information om, hvordan vi bruger personoplysninger.
I forbindelse med forskningsrådets uddeling af forskningsstøtte og priser indsamler, bruger og deler vi nødvendige data for at administrere ansøgningerne og offentliggøre bevillingsmodtagere og prisvindere. Når du som ansøger opretter et log-in, beder vi om dit navn, fødselsår og kontaktinformationer. Vi beder ikke om persondata i særlig kategori. Skriv ikke personoplysninger i din ansøgning, som ikke er nødvendige f.eks. dit cpr.nr., navne på børn og ægtefæller og privatadresse og overstreg unødvendige oplysninger i uploadede bilag f.eks. i eksamensbeviser.
Gigtforeningen benytter et eksternt system efond til at indsamle, behandle og opbevare data i Danmark. Brugerprofiler og ansøgninger opbevares med det formål at kunne lave analyser indtil databasen ophører, eller der er forespørgsel om sletning. Oprettede, men ikke afsendte, ansøgninger slettes inden 1 år efter ansøgningsfrist.
Læs mere om dine rettigheder over dine personoplysninger og det ansvar Gigtforeningen har for at opfylde dem i Gigtforeningens privatlivspolitik
Betingelser for ansøgninger og indstillinger til priser