Kontakt vores socialrådgiver
Har du spørgsmål om arbejde og gigt?
Kommunen kan bevilge dig et fleksjob, hvis du på grund af nedsat arbejdsevne ikke kan arbejde på normale vilkår. Læs mere om reglerne for fleksjob.
Et fleksjob er for dig, der på grund af en væsentlig nedsat arbejdsevne ikke kan arbejde på normale vilkår. Et fleksjob giver mulighed for, at du arbejder færre timer om ugen og/eller med en lavere arbejdsintensitet, mens du er på arbejde.
Du kan komme i betragtning til et fleksjob, hvis der er dokumentation for, at din arbejdsevne er varigt og væsentligt begrænset i ethvert erhverv.
Du kan først få bevilget et fleksjob, når du har afprøvet alle relevante tilbud, der har til formål at bringe eller fastholde dig i arbejde. Jobcentret skal vurdere, om din arbejdsevne kan udvikles ved f.eks. at omplacere dig på arbejdspladsen eller omskole dig. Desuden skal det vurderes, om din nedsatte arbejdsevne kan støttes med arbejdsredskaber mv.
Læs mere om mulighederne for at få hjælp
Denne regel gælder dog ikke, hvis der tydeligvis ikke er noget formål med at afprøve beskæftigelsestilbud forud for visitationen, f.eks. hvis du har været udsat for akut opstået skade eller har en alvorlig og fremadskridende sygdom, og det er formålsløst at afprøve dig. Dette vurderer jobcentret.
Det er kommunens jobcenter, der afgør, om du er berettiget til et fleksjob. Vurderingen foretages på baggrund af en rehabiliteringsplan, lægelige oplysninger og din eventuelle deltagelse i andre aktive tilbud. Derudover skal du i en arbejdsprøvning.
En arbejdsprøvning bruges til at vurdere din arbejdsevne i det konkrete job. Herunder hvor mange timer du kan arbejde i et eventuelt fleksjob, og med hvilken arbejdsintensitet. En arbejdsprøvning skal også klarlægge relevante arbejdsområder- og opgaver, skånebehov og skånehensyn. Det betyder f.eks., at der kan tages hensyn til, om du har behov for hvilepauser eller behov for at gå ned i arbejdstid. Den nedsatte arbejdsevne kan både betyde, at du ikke kan arbejde fuldt effektivt på fuld tid eller, at du kan arbejde fuldt effektivt men da kun på nedsat tid.
Der er vide rammer for den nærmere tilrettelæggelse af dit arbejde i en arbejdsprøvning, som aftales mellem jobcentret, arbejdsgiveren og dig. Når arbejdstiden tilrettelægges, kan I tage hensyn til karakteren af din nedsatte arbejdsevne.
Om du er berettiget til fleksjob er en individuel vurdering af din arbejdsevne, som vurderes på grundlag af antallet af arbejdstimer, du kan klare, men også i forhold til effektiviteten af de timer, du kan klare.
Det er altså helt individuelt, hvor mange timer om ugen, den enkelte får bevilget i et fleksjob. Der er ikke lovgivet om et minimum ugentligt timetal, og efter reformen 1. januar 2013 er det muligt at arbejde ganske få timer om ugen i et fleksjob.
Læs mere om rehabiliteringsplan på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside
Et fastholdelsesfleksjob betyder, at du bliver ansat i fleksjob på din nuværende arbejdsplads.
Ud over de almindelige betingelser for at være berettiget til fleksjob skal du forud for ansættelsen i et fastholdelsesfleksjob, have været ansat under overenskomstens sociale kapitel i mindst 12 måneder.
De fleste overenskomster indeholder sociale kapitler, som bl.a. forholder sig til at fastholde medarbejdere med nedsat arbejderhvervsevne. Det kan være retningslinjer for særlige løn- og ansættelsesforhold i de tilfælde, hvor du har brug for særlige skånehensyn. Særlige hensyn kan f.eks. være nedsat eller skiftende arbejdstider, ændrede arbejdsopgaver eller at du undgår overarbejde.
Findes der ikke en overenskomst med sociale kapitler, er det stadig et krav i lovgivningen, at din arbejdsplads har forsøgt at fastholde dig på særlige vilkår. Dokumentation for fastholdes på særlige vilkår er skriftlige aftaler om skånehensyn og andre tiltag.
Kravet om 12 måneders ansættelse kan fraviges, hvis du har været udsat for akut opstået skade eller sygdom. Kommunen skal vurdere, at det er formålsløst at gennemføre en ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår.
Læs mere om fleksjob på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside
Reglerne for fleksjob er ændret efter 1. januar 2013. Det følgende gælder, hvis du er ansat i fleksjob efter 1. januar 2013 eller efter 1. januar 2013 skifter til nyt fleksjob (på ny arbejdsplads eller med ændrede arbejdsopgaver).
Din arbejdsgiver betaler løn for den arbejdsindsats, du reelt udfører. Kommunen supplerer lønnen med et tilskud, så din indtægt vil bestå af lønnen fra din arbejdsgiver og et flekslønstilskud fra kommunen.
Hvis dit arbejdsområde er dækket af en overenskomst, fastsættes din løn og øvrige arbejdsvilkår i overensstemmelse hermed. Hvis dit arbejdsområde ikke er dækket af en overenskomst, fastsættes din løn og øvrige arbejdsvilkår efter aftale mellem dig og din arbejdsgiver og evt. din faglige organisation. Hvis der findes en relevant sammenlignelig overenskomst, kan du og din arbejdsgiver tage udgangspunkt i denne overenskomst.
Du får i forbindelse med sygdom og barsel udbetalt flekslønstilskud, hvis din arbejdsgiver udbetaler løn i disse perioder. Flekslønstilskuddet bliver beregnet på baggrund af denne indtægt. Hvis din arbejdsgiver ikke betaler løn under sygdom og barsel, får du udbetalt henholdsvis sygedagpenge eller barselsdagpenge efter reglerne herom.
Skal du starte i et fleksjob, eller skal du overgå til et nyt fleksjob? Så kan du bruge fleksjob-beregneren i linket herunder til at udregne din fleksjobløn. Beregningen gælder for fleksjob bevilget efter reglerne fra 1. januar 2013.
Beregn løn i fleksjob på www.star.dk (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering)
Beregningen af fleksjobløn tager udgangspunkt i, at du får en del af din løn fra arbejdsgiver svarende til det antal timer, du arbejder. Derudover supplerer kommunen med et tilskud, som aftrappes i takt med lønnens størrelse. Jo mere du tjener fra arbejdsgiver, desto mindre får du i tilskud. 5 pct. af tilskuddet, dog højst 500 kroner pr. måned, indbetales til en obligatorisk pensionsordning hos ATP.
Det antal timer, du aflønnes efter (den reelle arbejdstid), er ikke nødvendigvis det antal timer, du er på arbejdspladsen. Hvis din arbejdsevne har betydning for din udførelse af arbejdet, vil der skulle laves et skøn over, hvor mange timer det ville tage for en person med fuld arbejdsevne at udføre arbejdet.
Der vil altid være tale om et nyt fleksjob:
Der er ikke tale om et nyt fleksjob:
Regler for fleksjob er ændret efter 1. januar 2013. Det følgende gælder, hvis du er ansat i fleksjob, som du blev ansat i før 1. januar 2013:
Arbejdsgiveren betaler lønnen til dig i fleksjob. Kommunen giver arbejdsgiveren tilskud til lønnen. Tilskuddet er 1/2 eller 2/3 af lønnen - afhængig af graden af din nedsatte arbejdsevne.
Tilskuddet er på halvdelen eller to tredjedele af mindstelønnen på det givne ansættelsesområde (eller af den løn, som normalt gælder for tilsvarende arbejde). Tilskuddet inkluderer tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag.
Hvis du er fraværende pga. sygdom eller barsel, kan din arbejdsgiver modtage henholdsvis sygedagpenge eller barselsdagpenge fra kommunen, hvilket nedsætter kommunens løntilskud til arbejdsgiveren.
Jobcentret i din kommune kan give hjælp til arbejdsredskaber, mindre arbejdspladsindretninger samt hjælp til kortvarige kurser, hvis der er en forudsætning for, at du kan fastholde eller opnå ansættelse i fleksjob.
Du kan få tilskud af kommunen, hvis du driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, og har vanskeligt ved at opretholde dit arbejde på grund af en varigt nedsat arbejdsevne.
Tilskuddet forudsætter, at:
Efter 2 1/2 år skal Jobcentret afholde en personlig opfølgningssamtale med dig for at vurdere, om du fortsat opfylder betingelserne for et fleksjob. Efter 4 1/2 år skal Jobcentret udarbejde en status med en vurdering af, om du fortsat opfylder betingelserne for at kunne tilbydes tilskud for en ny 5 års periode.
Hvis du bliver bevilget et fleksjob - og hvis du i øvrigt opfylder betingelserne for efterløn - kan du videreføre din efterlønsordning i en fleksydelseordning. En fleksydelse minder om efterlønnen og svarer til 91 procent af dagpengesatsen. Ydelsen er en tilbagetrækningsydelse for medlemmer, der har indbetalt efterlønsbidrag til en arbejdsløshedskasse i en årrække.
Fleksydelsen administreres af Udbetaling Danmark.
Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, kap. 13.