Kontakt vores socialrådgiver
Har du spørgsmål om arbejde og gigt?
- Forskning +
- Ny med gigt +
-
Viden om gigt
+
-
Diagnoser
+
- Anti-fosfolipid syndrom
- Behcets syndrom
- Bindevævssygdomme +
- Børnegigt +
- Diskusprolaps +
- Fibromyalgi +
- Hypermobilitet +
- Leddegigt +
- Lupus/SLE
- MCTD
- Morbus Bechterew - rygsøjlegigt +
- Muskelgigt og kæmpecelle-karbetændelse
- Osteoporose - knogleskørhed +
- Polymyositis og dermatomyositis
- Psoriasisgigt +
- Raynauds syndrom
- Reaktiv gigt
- Sjögrens syndrom +
- Sklerodermi
- Slidgigt +
- Små vaskulitter - GPA og MPA +
- Spondylartropatier +
- Spinalstenose og spondylose +
- Takayasus arteritis
- Urinsyregigt og podagra
- Vaskulitis
- Podcast – lyt til viden om gigt
- Symptomer på gigt +
- Få øje på de usynlige smerter
- Behandlingsmuligheder +
- Nydiagnosticeret
- Gigt i tal +
-
Diagnoser
+
-
Et sundt liv
+
- Mad og gigt +
- Mental trivsel +
- Bevægelse og træning +
- Smerter +
- Træthed
- Gigt i hænderne
- Sex og gigt +
- Hjælpemidler +
- Forældreliv med gigt
- Pårørende
- Gigtens ansigter
-
Hjælp og råd
+
- Rådgivningen
-
Svar fra eksperterne
+
- Udredning
- Smerter
- Fatigue – ekstrem træthed
- Når du tager medicin
- Alternativ behandling
- Kost
- Sygemelding og nedsat arbejdstid
- Et mere skånsomt arbejde
- Juridisk rådgivning
- Træning
- Tal med din læge om, hvordan du har det
- At bryde med isolation og ensomhed
- Aflastning af led
- Hjælpemidler og hjælp til hverdagen
- Henvisninger og anbefalinger
- Din sag i kommunen
- Rettigheder og klagemuligheder +
- Arbejde og uddannelse +
- Pension +
- Merudgifter
- Praktisk hjælp +
- Søg om hjælpemidler
- Handicapbil
- Behandling og genoptræning +
- Børn med gigt +
- Det sker +
- Bliv medlem +
- Støt gigtsagen +
- Webshop
- Bliv frivillig +
- Om os +
- Pressen +
- Nyheder +
- Forside
- Hjælp og råd
- Arbejde og uddannelse
- Ressourceforløb
Hjælp og råd
- Rådgivningen
-
Svar fra eksperterne
+
- Udredning
- Smerter
- Fatigue – ekstrem træthed
- Når du tager medicin
- Alternativ behandling
- Kost
- Sygemelding og nedsat arbejdstid
- Et mere skånsomt arbejde
- Juridisk rådgivning
- Træning
- Tal med din læge om, hvordan du har det
- At bryde med isolation og ensomhed
- Aflastning af led
- Hjælpemidler og hjælp til hverdagen
- Henvisninger og anbefalinger
- Din sag i kommunen
- Rettigheder og klagemuligheder +
- Arbejde og uddannelse +
- Pension +
- Merudgifter
- Praktisk hjælp +
- Søg om hjælpemidler
- Handicapbil
- Behandling og genoptræning +
- Børn med gigt +
Ressourceforløb – formål, varighed og ydelse
Et ressourceforløb er et længerevarende forløb, der består af en tværfaglig og helhedsorienteret indsats.
Ressourceforløb tilkendes især personer, hvor det er overvejende sandsynligt, at de uden en særlig, tværfaglig indsats vil ende med at få tilkendt førtidspension.
Men det kan også være personer med aktuelle komplekse problemer i form af f.eks. helbredsproblemer mv., hvor udsigten til at komme i ordinær beskæftigelse eller uddannelse er lang.
Målet er, at din arbejdsevne skal udvikles, og at forløbet på sigt kan hjælpe dig i arbejde (herunder fleksjob) eller i gang med en uddannelse.
Hvor længe varer et forløb?
Ressourceforløb kan vare i et til tre år. Det er muligt at få tilbudt flere forløb, hvis det forrige forløb ikke har ført til, at du har fået tilknytning til arbejdsmarkedet.
Ydelse i ressourceforløbet?
Alle, der deltager i ressourceforløb, får en ressourceforløbsydelse. Den er som hovedregel på niveau med kontanthjælp, men er uafhængig af egen formue og ægtefælles indkomst og formue.
Læs mere om ressourceforløb og satser for ressourceforløbydelse på Borger.dk
Senest opdateret 04.05.2023
