Kontakt Rådgivningen
Gigtforeningens eksperter giver dig personlig og professionel hjælp og vejledning.
Har du gigt og problemer med fødderne, har du måske brug for specialtilpassede indlæg til dine sko eller fodbehandling. Her kan du læse om mulighederne for at få tilskud.
Hvis du har fodproblemer på grund af gigt, kan du f.eks. have brug for indlæg til dine sko eller sko, der er lavet specielt til dine fødder (ortopædiske sko). Nogle fodproblemer kan også afhjælpes med fysioterapi eller fodterapi. Her kan du læse om tilskudsreglerne og mulighederne for at søge tilskud.
Du kan søge om tilskud til ortopædiske sko og fodindlæg, hvis du har varige og svære fod misdannelser, og hvis ortopædiske sko og fodindlæg kan hjælpe på de gener, misdannelserne giver dig.
Fodmisdannelser kan være forårsaget af f.eks. leddegigt. Samme fodmisdannelser kan ses ved visse typer af psoriasisgigt, men andre gigtsygdomme kan også forårsage svære fodmisdannelser.
Det betyder, at såfremt din funktionsevne (fx gangfunktion) i væsentlig grad vil kunne afhjælpes med sko eller fodindlæg og fodmisdannelsen på grund af gigt, har en vis sværhedsgrad, så kan kommunen yde støtte til fodtøj eller indlæg.
Kommunen skal træffe afgørelsen efter en konkret og individuel vurdering af fodmisdannelsen.
Du kan skrive eller ringe til Gigtforeningens rådgivning for yderligere informationer.
Du skal selv betale en andel af prisen på de specialtilpassede sko. I 2024 er den del, du selv skal betale:
Restbeløbet – forskellen på den faktiske pris og det, du selv betaler, opkræver ortopædskomageren direkte i kommunen.
Du skal ikke selv betale noget for at få specialtilpassede (ortopædiske) indlæg.
Hvem må du vælge til at lave dine sko og indlæg?
Ortopædiske indlæg og sko er omfattet af frit leverandørvalg. Det betyder, at du kan vælge en anden leverandør end det firma, som kommunen har indgået en aftale med. Hvis det betyder, at skoene eller indlæggende bliver dyrere, skal du være opmærksom på, at du selv skal betale merprisen. Spørg din kommune, inden du vælger en anden leverandør.
Du kontakter leverandøren af indlæg eller sko for at bestille en tid. Husk at medbringe en kopi af bevillingen fra kommunen og en evt. udtalelse fra speciallægen.
Når du først én gang har fået bevilget sko eller indlæg, vil kommunen som udgangspunkt ikke have behov for nye lægehenvisninger, men du skal søge hos kommunen hver gang.
Du har naturligvis også mulighed for selv at betale for sko og indlæg. Det kan være en god idé at tale med din læge først.
Udgifter til reparation af dine sko betales af kommunen. Husk at ansøge inden reparation udføres.
Du kan også søge om arbejdsfodtøj, hvis der er specielle krav til fodtøjet på din arbejdsplads.
Læs Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven
Man skelner mellem fodpleje og fodbehandling. Har du brug for hjælp til at få plejet dine fødder, det vil sige hjælp til fodbad, få klippet negle og få fødderne smurt ind i creme, skal du søge om hjælp efter servicelovens § 83 (hjemmepleje). Det gør du via kommunens visitationskontor.
Har du svær leddegigt eller psoriasisgigt, kan du have brug for behandling af dine fødder, der kræver fagspeciale. Ved behov for fodbehandling kan du få sygesikringstilskud.
Din egen læge eller en speciallæge i gigt skal henvise dig til ordningen. Lægen sender henvisningen elektronisk til fodterapeuten.
Du skal sikre dig, at fodterapeuten har et ydernummer – spørg, inden du aftaler tid til behandlingen.
Lægehenvisningen giver dig mulighed for at få tilskud til:
Som udgangspunkt vil du få 50 procent af udgiften betalt. Tilskuddet fratrækkes på fodklinikken.
Læs Bekendtgørelse om tilskud til fodterapi i praksissektoren
På Danske Fodterapeuters hjemmeside kan du finde en liste over fodterapeuter, som har en statsgodkendt og anerkendt uddannelse.
Danske Fodterapeuters hjemmeside
Din læge kan henvise dig til fysioterapi med tilskud, hvis din læge vurderer, at du vil have gavn af behandlingen.
Læs Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven