• Udskriv
• Del på Facebook
• Del på Twitter
• Send link på mail

Fysioterapi og tilskud - for dig med gigt

Hvis du har gigt, kan fysioterapi gavne dig. Her kan du læse mere om fysioterapi, og hvornår du kan få tilskud til fysioterapi.

Fysioterapi er en behandlingsform, der især retter sig mod de dele af kroppen, du bruger, når du bevæger dig, f.eks. dine muskler og led.

Fysioterapeuter har mange forskellige behandlingsmuligheder, der kan tages i brug, alt efter hvilken patient det drejer sig om.

Alle kan opsøge en privatpraktiserende fysioterapeut.

• Du kan gå direkte til behandling hos en privat praktiserende fysioterapeut uden henvisning fra din læge. Hvis du ikke har en henvisning fra din læge, skal du betale den fulde pris.
• Der er mulighed for at få tilskud til behandlingen, hvis du bliver henvist af din læge.
• For visse sygdomme og lidelser kan du efter lægehenvisning få vederlagsfri (gratis) fysioterapi, hvis sygdommen er fremadskridende, og den giver dig funktionsnedsættelser, eller hvis du har et svært fysisk handicap pga. sygdommen.

Find din nærmeste fysioterapeut på sundhed.dk

Læs mere om fysioterapi på sundhed.dk

• Fysioterapi uden tilskud

  Du kan gå til behandling hos en privat praktiserende fysioterapeut uden henvisning fra din læge. Hvis du ikke har en henvisning fra din læge, skal du betale den fulde pris.

  Hvordan foregår behandlingen?

  Behandling hos fysioterapeuten kan bestå af:

  • Undersøgelse
  • Instruktion og vejledning i individuel træning
  • Manuel behandling
  • Holdtræning
  • Bassintræning
  • El-terapi
  • Ridefysioterapi (foregår på godkendte rideskoler)

  Find din nærmeste fysioterapeut på sundhed.dk

• Fysioterapi med tilskud

  Du kan få tilskud til behandling hos en privatpraktiserende fysioterapeut, hvis du har en henvisning fra din læge.

  For at få tilskud, skal du gå til en fysioterapeut, der har overenskomst med den offentlige sygesikring. Når du søger en fysioterapeut - f.eks. i det offentlige sundhedsvæsens behandleroversigt på sundhed.dk - vil det fremgå, hvem der har overenskomst med Regionen.

  Hvordan foregår behandlingen?

  Behandling hos fysioterapeuten kan bestå af:

  • Undersøgelse
  • Instruktion og vejledning i individuel træning
  • Manuel behandling
  • Holdtræning
  • Bassintræning
  • El-terapi
  • Ridefysioterapi (foregår på godkendte rideskoler)

  Hvad skal du selv betale?

  Du får dækket ca. 40 procent af udgifterne med en henvisning fra din læge.

  Der er en tillægspris for specielle ydelser, og for behandlinger udenfor normal arbejdstid og søn/helligdage. Sygeforsikringen "danmark" yder tilskud til fysioterapi, både med og uden henvisning. Du kan læse mere om tilskuddet på Sygeforsikringen "danmarks" hjemmeside.

  Find din nærmeste fysioterapeut på sundhed.dk

• Vederlagsfri (gratis) fysioterapi

  Vederlagsfri fysioterapi foregår som oftest hos en privatpraktiserende fysioterapeut med overenskomst med den offentlige sygesikring, men tilbydes også af flere kommuner.

  Der er i foråret 2023 indgået aftale om, at fysioterapeutklinikkerne skal oprette venteliste for ny-henviste til den vederlagsfrie fysioterapi ordning, hvis der ikke er ledig kapacitet på en klinik.

  Det skyldes, at man på den måde vil undgå, at patienter som modtager vederlagsfri fysioterapi allerede, skal holde pause eller få mindre behandling/træning sidst på året, som det har været tilfældet de senere år.

  Se oversigt over fysioterapiklinikker og evt. ventetider for ny-henviste på den vederlagsfrie fysioterapi ordning.

  Til højre kan du vælge region eller kommune, og afgrænse søgningen til fysioterapeutklinikker i dit område.

  Formål

  Vederlagsfri fysioterapi skal have til formål:

  • At forbedre din fysiske funktionsevne.
  • At vedligeholde din funktionsevne, så du så længe som muligt bliver ved med at kunne det, du kan i dag, f.eks. at gå på trapper, selv komme i bad mv.
  • At forhale et tab af funktionsevne, så der går længere tid før sygdommen gør, at du mister evnen til forskellige gøremål i din hverdag, f.eks. at gøre rent, vaske tøj eller gå på trapper.

  Vederlagsfri fysioterapi kan bestå af

  • Holdtræning i form af f.eks. styrke- stabilitets- og bevægetræning
  • Træning i varmtvandsbassin
  • Ridefysioterapi
  • Individuel træning og behandling

  Du har mulighed for at blive henvist af lægen til vederlagsfri (gratis) fysioterapi, hvis du opfylder følgende krav:

  1. Du skal have en sygdom, der er omfattet diagnoselisten For gigtsygdomme er det

  • Leddegigt
  • Arthrogryposis multiplex congenita
  • Arvelige bindevævssygdomme , f.eks. osteogenesis imperfecta, marfans syndrom
  • Ehlers Danlos syndrom
  • Idiopatisk skoliose med Cobbs vinkel større end 20 grader
  • Kronisk polyartrit som følge af f.eks. LED/SLE
  • Morbus Bechterew
  • Morbus Reiter
  • Morbus Sjögren (Sjögrens syndrom)
  • Morquios syndrom
  • Problemer efter medfødt hofteluksation
  • Psoriasisgigt
  • Sclerodermi

  Du skal være opmærksom på, at selvom din gigtdiagnose fremgår af diagnoselisten, er det ikke sikkert, at du kan få en henvisning til vederlagsfri fysioterapi. Der er flere punkter der skal være opfyldt.

  2. Din tilstand skal være varig

  Man siger, at en tilstand er varig, når der er udsigt til, at den vil vare mindst fem år. Ved følger efter ulykkestilfælde, vurderer man tidligst, om der er tale om varige gener og skader ét år efter ulykken.

  3. Andre krav

  Der er overordnet to krav, der skal være opfyldt for at få adgang til vederlagsfri fysioterapi:

  • Progressiv sygdom. Det betyder, at det er en sygdom, der forværres over tid.
    Din progressive sygdom skal give dig en funktionsnedsættelse, for at du kan få ret til gratis fysioterapi. Det betyder at den skal begrænse din hverdag, og at der er ting, du ikke kan pga. sygdommen.
    Det skal være en sygehusafdeling, speciallæge i gigt (reumatolog) eller anden relevant speciallæge, der har stillet din diagnose.

  • Hvis du har "et svært fysisk handicap"
    Det betyder, at du ikke kan klare et fuldt døgn på 24 timer indendørs uden hjælp eller hjælpemidler. Med hjælp menes, at du er nødt til at have hjælp af pårørende eller andre personer til f.eks. at tage tøj på, komme i bad eller lave mad.

  Hvad betyder forskellen?

  Forskellen på de to er lidt forenklet sagt:

  • Har du en funktionsnedsættelse på baggrund af en progressiv sygdom, , har du som udgangspunkt adgang til holdtræning, og kun undtagelsesvis adgang til individuel behandling/træning.
  • Mens du med et svært fysisk handicap har adgang til holdtræning og/eller individuel fysioterapeutisk behandling.
  • Både patienter med og uden progressiv sygdom kan have et ”svært fysisk handicap”, og få en vederlagsfri henvisning på baggrund af dette.

  Eksempler på svært fysisk handicap

  Det kan være svært selv at vurdere, hvornår der er tale om et svært fysisk handicap. Sundhedsstyrelsen har derfor beskrevet flere eksempler. Her er to eksempler:

  Case 1: En kvinde havde som følge af et biluheld pådraget sig nerveskader med nedsat kraft i venstre arm og hånd således, at hun f.eks. ikke kunne løfte gryder eller kander med indhold. Denne person måtte altså have hjælp af pårørende hver gang, der skulle laves mad. Denne person vurderes til at have et svært fysisk handicap.

  Case 2: En ung kvinde med leddegigt og nedsat funktion af hænder og albuer, klarede sig uden personhjælp i hjemmet. Hun anvendte specialgreb på vandhaner, specielle køkkenredskaber fremstillet til personer med gigt, og havde andre små hjælpemidler i badeværelset, samt velcrolukninger i tøj, hvor det kunne erstatte knapper. Denne person vurderes til at have et svært fysisk handicap.

  Læs Sundhedsstyrelsens vejledning om gratis fysioterapi

  Der findes en guide til henvisning til vederlagsfri fysioterapi samt en diagnoseliste med angivelse af hvilke sygdomme, der er progressive. Se guiden og diagnoselisten  

  Hvem kan få og hvem kan ikke få vederlagsfri fysioterapi? - eksempler

  Her kan du se nogle eksempler op, der forhåbentligt kan give et overblik over, om du er berettiget til vederlagsfri fysioterapi:

  Din diagnose er progressiv

  Eksempel på, at du er berettiget vederlagsfri fysioterapi:

  Du har leddegigt og har en funktionsbegrænsning i relation hertil, du har eksempelvis en reduceret balance og gangfunktion pga. din leddegigt. Du har ikke et svært fysisk handicap (se definitionen "svært fysisk handicap"), og du kan derfor få en henvisning til vederlagsfri holdtræning hos en fysioterapeut.

  Eksempel på at du ikke er berettiget vederlagsfri fysioterapi, selvom din diagnose er på diagnoselisten over progressive sygdomme:

  Du har leddegigt, men har ikke en funktionsbegrænsning i relation til din sygdom. Du kan derfor ikke få en henvisning til vederlagsfri fysioterapi.

  Din diagnose er ikke-progressiv

  Eksempel på, at du er berettiget vederlagsfri fysioterapi, selvom din diagnose ikke er en progressiv sygdom:

  Du har et svært fysisk handicap på grund af din sygdom og er derfor berettiget til både individuel behandling og træning samt holdtræning. F.eks. hvis du på baggrund af en medfødt ubehandlet hofteluksation er afhængig af hjælp eller hjælpemidler i forhold til din daglige livsførelse i relation til din sygdom.

  Eksempel på, at du ikke er berettiget vederlagsfri fysioterapi, selvom din diagnose står på diagnoselisten:

  Din diagnose er ikke en progressiv sygdom, og du har ikke et svært fysisk handicap, f.eks. personer med medfødt hofteluksation.

• Spørgsmål og svar om vederlagsfri (gratis) fysioterapi

  Hvad er vederlagsfri fysioterapi?

  Vederlagsfri fysioterapi er gratis fysioterapi med lægehenvisning til udvalgte patientgrupper med varige og kroniske sygdomme. Læs mere om vederlagsfri fysioterapi i punktet ovenfor.

  Du kan finde de konkrete henvisningskriterier 'Vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi' på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

  Det er din praktiserende læge eller reumatolog, som skriver henvisningen, og den skal fornyes hvert år. Fornyelsen sker ofte mellem fysioterapeut og læge, uden du bliver involveret.

  Er der ændrede regler inden for vederlagsfri fysioterapi?

  Der er trådt en ny overenskomst på plads ved årsskiftet. Den indeholder blandt andet en ny kapacitets- og styringsmodel, hvor den enkelte klinik har fået tildelt et beløb, som klinikken kan bruge til vederlagsfri behandling.

  Det er stadig Sundhedsstyrelsens vejledning for vederlagsfri fysioterapi som er gældende på området. Reglerne for vederlagsfri fysioterapi er således ikke ændret.

  Behandlingen skal rettes imod funktionsevnenedsættelser og forhindre eller forhale forværring af disse. Det vil ofte dreje sig om træning og øvelser i form af holdtræning, Men det er stadig muligt at få individuel behandling, hvis der er behov for det.

  Må fysioterapeuten sætte mig på venteliste?

  Hvis du er ny-diagnosticeret eller har brug for at finde en ny fysioterapeut, vil du højst sandsynligt komme på en venteliste. Du skal blive skrevet op på en venteliste med det samme for at komme til hurtigst muligt. Hvis du bor i en større by, hvor der er flere fysioterapeutklinikker, kan du på Sundhed.dk orientere dig om, hvor lange ventelisterne er i den enkelte klinik. Men det er en god ide at blive skrevet op i en klinik, hvor de har viden om din sygdom.

  Når du bliver skrevet op på venteliste, kan du vælge at modtage behandling uden for overenskomsten og selv betale. Når ventetiden er overstået, kan du fortsætte dit behandlingsforløb med tilskud fra det offentlige.

  Hvorfor er der venteliste?

  Kommuner og Regioner forhandler en økonomisk ramme for den vederlagsfri fysioterapi med Danske Fysioterapeuter. Det betyder, at der er et loft over, hvor mange penge samfundet må bruge på vederlagsfri fysioterapi.
  Fysioterapeuterne må ikke overskride den ramme, der er aftalt. Hvis det alligevel sker, bliver deres honorarer nedsat, og de får dermed et lavere honorar for den samme ydelse.

  Både i 2021 og 2022 var pengene sluppet op, før året var omme. Det betød, at nye patienter, som ikke allerede var tilknyttet en fysioterapeut, ikke kunne få den behandling, som de var blevet henvist til af deres læge. Og patienter, som allerede var i et behandlingsforløb, kunne opleve, at der blev skåret i antallet af behandlinger, eller at de helt blev stoppet i deres behandling.

  For at undgå at patienter blev sat på pause i deres behandlingsforløb har fysioterapeuterne oprettet ventelister for nye patienter.

  Hvad kan jeg gøre, hvis min træning ændres?

  Hvis du bliver reduceret i din vederlagsfri fysioterapi, eller den helt stopper, skal du have en faglig begrundelse, og det skal dokumenteres i din behandlingsplan. Den nye overenskomst eller økonomi er ikke en begrundelse.

  Første skridt vil altid være at tale med din fysioterapeut. Hvis det ikke ændrer på udfaldet, kan du klage på to forskellige måder.

  Hvis du vil klage over den sundhedsfaglige behandling, skal du klage ved Styrelsen for Patientklager. Dette kan være i tilfælde af uenighed mellem dig og din fysioterapeut om dit behandlingsbehov, f.eks. uenighed om hvad den rette behandling er. Du kan læse mere hos Styrelsen for Patientklager

  Hvis du vil klage over serviceniveauet, skal du klage til den region, hvor fysioterapeuten har sin praksis. Herefter sendes klagen videre til behandling i samarbejdsudvalgene for fysioterapi. Klager, der vedrører manglende overholdelse af overenskomstaftalen, fx reduktion i træning uden en faglig begrundelse, skal også sendes til regionen. Dette sker via sikker post, hvor du skal udfylde og sende et skema til regionen. Her er link til de enkelte regioner:

  Region Hovedstaden
  

  Region Sjælland
  

  Region Syddanmark
  

  Region Midtjylland
  

  Region Nordjylland (patientpjece)

  Du skal sende din klage inden for seks uger. Den behandles af samarbejdsudvalget i den region, hvor fysioterapeuten har sin praksis. Hvis du ønsker at anke afgørelsen, kan den indbringes for Landssamarbejdsudvalget. Her er ankefristen også seks uger.

  Må fysioterapeuten sige, at jeg selv skal betale for vederlagsfri fysioterapi?

  Hvis du går til vederlagsfri fysioterapi, og din fysioterapeut reducerer din træning, f.eks. fra to til én gang om ugen, må han/hun ikke tilbyde ekstra træning mod fuld egenbetaling.
  Hvis du står på venteliste til vederlagsfri fysioterapi, er der andre regler, jvf. ovenstående.

  Send gerne eksempler til os

  Hvis du oplever ændringer, reduktion eller helt stop i din vederlagsfri fysioterapi, så sørg for at få det på skrift fra fysioterapeuten. Kontakt også gerne Gigtforeningens rådgivning

• Tilskud til fysioterapi fra kommunen

  Hvis du har behov for en fysioterapeutisk behandling, som du ikke selv har mulighed for at betale, og som ikke er vederlagsfri (gratis) ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer, kan du søge om hjælp fra din kommune.

  Hvis du modtager folkepension eller er tilkendt førtidspension før 2003, kan du søge om helbredstillæg. Læs mere på borger.dk

  Hvis du ikke er pensionist, kan du søge om tilskud til behandling efter aktivlovens § 82.

  Det kræver dog, at din økonomi er særlig vanskelig.

• Fysioterapi efter behandling på sygehuset

  Når du bliver sendt hjem efter behandling fra hospitalet, kan du have brug for fysioterapeutisk genoptræning. Hvis lægerne på sygehuset vurderer, at du har et behov for genoptræning, har du ret til at få en genoptræningsplan.

  • Genoptræningen er gratis for dig som patient.
  • Det er lægen på sygehuset, der vurderer dit behov.
  • Det er kommunen, der står for din genoptræning.

  Læs mere om fysioterapi og genoptræning efter behandling på sygehus