Kontakt vores socialrådgiver
Har du spørgsmål om udgifter forbundet med din eller dit barns gigt?
Har du spørgsmål om udgifter forbundet med din eller dit barns gigt?
Det kan være en stor belastning – både fysisk og psykisk – at passe en person i dit eget hjem. Du kan søge kommunen om hjælp til pasning.
Hvis du eller din familie passer et barn eller en voksen hjemme, f.eks. en syg ægtefælle, der ikke kan klare sig selv, kan du få tilbud om det, kommunen kalder "aflastning og afløsning".
Hjælp til pasning kan være afgørende for, om en voksen, der ikke kan klare sig selv (med nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne), kan blive boende i hjemmet.
Afløsning og aflastning er, når du passer en person hjemme – f.eks. en syg ægtefælle – og når en anden person eller institution ”overtager” din pasning for en kortere eller længere periode. Det kan give dig mulighed for at få en pause eller tage dig af andre ting.
Før du kan få hjælpen, vil kommunen lave en konkret vurdering af lige præcis jeres situation og behov.
Kommunen kan yde afløsning eller aflastning uafhængigt af, om I har opfyldt betingelserne for at få midlertidig eller varig hjemmehjælp.
Lov om social service § 84
Læs mere om mulighed for at få en hjælperordning
Læs mere om mulighed for at få ledsagelse udenfor hjemmet