Hjælpemidler og hjælp til hverdagen ved gigtsygdom
Her kan du læse de mest hyppige svar om aflastning af led, som Gigtforeningens rådgivning giver, når medlemmer kontakter rådgivningen.
-
Tilskud til indlæg i fodtøj
Du kan søge om støtte til ortopædisk fodindlæg samt ortopædisk fodtøj efter Servicelovens § 112, hvis du har svære misdannelser i dine fødder. Almindelige fodindlæg kan der ikke bevilges støtte til.
-
Et glidelagen kan bedre din nattesøvn
Smerter kan have indflydelse på din nattesøvn, da smerterne kan forværres hver gang du vender dig i sengen. Du kan prøve at benytte et glidelagen. Lagenet har satinlignende stof på midten og letter således vending i sengen. Du kan lette det yderligere ved, at have nattøj på af satin, silke eller andet glat stof. Du kan evt. søge glidelagenet som hjælpemiddel i din kommune.
-
Hjælpemiddel til tommelens rodled
Tommelens rodled er et af de led, der oftest udvikler artrose. Det kan være en daglig udfordring, da vi bruger leddet hver gang vi griber og holder fast i genstande. Du kan søge hjælp hos en ergoterapeut, der kan undersøge dig og give dig relevante øvelser.
Derudover kan du overveje, om du kan have glæde af en bandage. Du skal kun bruge bandagen, når du laver arbejde, der stiller særlige krav til tommelen.
-
Sådan søger du hjælpemidler
Når du skal søge hjælpemidler, kan du søge via borger.dk eller du kan ringe til din kommunes hjælpemiddelafdeling eller til visitationen.
-
Du kan ikke få bevilget almindelige møbler som hjælpemiddel
Du kan på grund af din gigtsygdom have mange smerter og derfor have brug for en god lænestol, en ny seng eller madras. Både seng, madras og lænestol og lignende møbler er almindeligt indbo og kan derfor ikke bevilges som hjælpemiddel. I Gigtforeningen har vi nogle legater du kan søge, hvis du er økonomisk trængt.
-
Målgruppe for støtte til køb af bil
For at komme i betragtning til støtte til køb af bil, skal du have en varigt nedsat funktionsevne der gør, at du ikke kan færdes uden bil. Du skal også have et dagligt kørselsbehov, som du ikke kan få dækket på nogen anden måde. Det kan f.eks. være kørsel til og fra arbejde eller uddannelse.
Læs mere om kriterier og muligheder for, at søge om støtte til køb af bil
-
Sådan søger du handicapparkeringskort
Hvis du har meget svært ved at gå, kan du søge om et handicapparkeringskort. Det er Danske Handicaporganisationer, der administrerer ansøgninger om handicapparkeringskort. Du kan hente et ansøgningsskema på Danske Handicaporganisationers hjemmeside hvor du også kan læse om kriterierne for at få et handicapparkeringskort.
-
Sådan søger du om hjemmehjælp
Det er muligt at søge om praktisk hjælp fra hjemmeplejen efter Servicelovens § 83. Der bevilges ikke hjælp ud fra din diagnose, men ud fra din nedsatte funktionsevne. Du kan søge om praktisk hjælp via borger.dk eller du kan ringe til din kommunes visitations afdeling.
Herefter vil der blive aftalt et besøg hjemme hos dig, hvor I taler om de ting du har svært ved og hvad din kommune kan tilbyde.
Kommunen skal ifølge lovgivningen på området, altid først tilbyde et rehabiliteringsforløb. Det betyder, at man først skal se, om du kan trænes op til at kunne klare opgaverne selv. Det vil typisk være et forløb med en ergoterapeut, men det kan også være en anden sundhedsprofessionel alt efter problematikken.Hvis du i forvejen er bevilget hjemmehjælp, kan du også søge om eller få tilbudt et rehabiliteringsforløb med henblik på at bedre dit funktionsniveau.
-
Gode råd til valg af seng eller madras
Trænger din seng eller madras til en udskiftning? Vi har samlet nogle gode råd.
Det er vigtigt at du føler, du ligger godt og komfortabelt, og at du er understøttet på hele kroppens underflade. Derfor er det en fordel, at du kan afprøve sengen eller madrassen. Nogle butikker tilbyder afprøvning i 100 dage.
Madrassen skal føles komfortabelt. Det kan være, at din krop har ændret sig over tid. Måske har du ændret vægt, fået ny hofte eller andet, der gør at du skal vælge noget andet end sidst.
Kroppen vil synke ned i madrassen på de tungeste vægtbærende områder: Hofte, bækken, skuldre, hoved og hæle. Så mærk især, hvordan det føles her.
En trykaflastende eller trykfordelende madras er en fordel i forhold til tryk og smertelindring, men vær opmærksom på, at det også kan nedsætte din mobilitet/evne til at forflytte dig, da du vil synke lidt ned i madrassen.
Boksmadras eller kontinentalseng?
Generelt kan man sige, at en kontinentalseng giver bedre forudsætninger for at regulere efter fysik og støttebehov.
En boksmadras er alt-i-en-løsningen, hvor du har fjedre og skumlag i en samlet pakke.
En kontinentalseng består derimod af flere separate lag:
- Nederste del, en boksmadras, der definerer madrassens fasthed.
- Mellemlaget, en springmadras, der indeholder forskellige komfortzoner.
- Øverste lag, en topmadras, der regulerer det sidste i forhold til komfort og temperatur.
Tjekliste
- Vælg madras efter din vægt, præference og komfort.
- Har du særbehov, der skal tages hensyn til? Fx sammenfald i ryggen eller en dårlig hofte, hvor det kan være en ide med ekstra god skum i den trykzone.
- Lån sengen/madrassen med hjem. Det skal føles rart, og du skal føle dig understøttet.
- Pris og kvalitet hænger som oftest sammen, men det individuelle behov og komforten er vigtig. Det er derfor bedre at vælge den seng eller madras, der føles bedst, frem for den, der er dyrest.
-
Gode råd til valg af hovedpude
Hvis du har spændinger og smerter i nakken, kan det være du skal give din hovedpude et tjek.
Din nakke skal ligge i neutral (lige) stilling, når du sover.
Generelt kan man sige, at du skal bruge en tynd pude, hvis du sover på ryggen, og en tykkere pude, hvis du hellere sover på siden. Hovedpuden skal støtte nakken, så den ligger lige hele natten. Hvis du skal forme og håndtere puden, fordi den falder sammen, anbefales du at skifte hovedpude. Man anbefaler skift af hovedpude hvert 2.-3. år.
Gigtforeningen anbefaler den ergonomiske hovedpude Silvana Support. Puden støtter hele natten, og kan både bruges hvis man ligger på siden eller ryggen.
