Træning og gigt – svar fra Gigtforeningens fysioterapeut
Her kan du læse de mest hyppige svar om træning, som Gigtforeningens fysioterapeut giver, når medlemmer kontakter rådgivningen.
-
Du må gerne være aktiv, selv om du har smerter og træthed
Du må gerne være aktiv, selv om du har smerter og er træt. Dog er det vigtigt, at du ikke laver øvelser, der forværrer dine smerter. Tal evt. med en fysioterapeut om, hvilke aktiviteter der kan være hensigtsmæssige for dig. Vælg gerne en aktivitet, der gør dig glad, og som giver dig lyst til at fortsætte med at være aktiv.
Det er vigtigt, at du går stille og roligt til værks, og at du ikke udfører træning og øvelser, der forværrer dine smerter. Vi vil anbefale dig at opsøge en fysioterapeut, så du kan få lagt et individuelt tilpasset program, som tager hensyn til din problematik.
-
Du må gerne træne trods aktivitet i din sygdom
Du må gerne træne, selvom der er aktivitet i din sygdom, hvis det ikke forværrer dine smerter. Kroppen har godt af at blive bevæget igennem, men du skal mærke efter, hvad du kan være med til. Tal eventuelt med din fysioterapeut om, hvad du skal gøre, når sygdommen er i ro, og når der er øget aktivitet.
-
GLA:D træning anbefales til mennesker med artrose (slidgigt) i knæ eller hofte
GLAD står for "Godt Liv med Artrose i Danmark" (GLA:D) og er et behandlingskoncept, der kombinerer træning og undervisning til de mange, der lever med smerter på grund af artrose (slidgigt) i knæ eller hofte. Træningsforløbet skal forbedre samarbejdet mellem musklerne omkring knæ og hofte, så belastningen på leddet bliver mere hensigtsmæssig. GLA:D er med andre ord en kombination af uddannelse og øvelser, hvor du lærer at træne effektivt og får metoder til at tackle dine smerter. Du kan læse mere om det på GLA:Ds hjemmeside. Her kan du også se, hvilke fysioterapeuter, der tilbyder det.
-
GLA:D Ryg anbefales til mennesker med langvarige og tilbagevendende lænderygsmerter.
GLA:D Ryg er et behandlingstilbud til mennesker med langvarige eller tilbagevendende lænderygsmerter, der påvirker livskvaliteten og hverdagen negativt.
Behandlingstilbuddet er en kombination af patientuddannelse og behandling på samme måde som GLA:D træning for mennesker med knæ- og hoftesmerter. GLA:D Ryg er rettet mod dig, der har længerevarende eller tilbagevendende lænderygsmerter, og er altså ikke afhængig af din diagnose. GLA:D Ryg tilpasses derfor dine ressourcer og behov.
Du skal være opmærksom på, at mennesker med mere akutte rygsmerter såsom tryk på nerverod, en aktiv gigtsygdom eller anden sygdom, som medfører rygsmerter, ikke er målgruppen for GLA:D Ryg.
Det er din egen læge eller behandler, der vurderer, om GLA:D Ryg kunne være et relevant behandlingstilbud for dig.
-
Varmtvandsundervisning anbefales til mennesker med gigt
Undervisning i varmt vand, hvor du lærer at træne, er skånsomt mod dine led og styrker musklerne. I vandet kan du arbejde med vandmodstand og opdrift. Det varme vand kan virke lindrende på smerter. Du vil ofte opleve en større bevægelsesfrihed, og at du kan mere i vand end på land, hvis dine smerter begrænser dig på land. Hvis du vælger at træne på et hold, er der er også et socialt element i det.
-
Derfor er det godt at være fysisk aktiv
Hvis du har gigt, er det vigtigt, at du bevæger dig så meget, du kan. Fysisk aktivitet nedsætter ikke kun risikoen for livstilssygdomme, som f.eks. hjertekarsygdomme eller type-2-diabetes, men vil også forbedre nogle af de symptomer, som din gigtsygdom fører med sig. Når du er fysisk aktiv, frigiver din hjerne endofiner, der virker smertestillende. En god bevægelighed i dine led er vigtig for at kunne udføre almindelige dagligdagsting, som f.eks. rede hår, tage tøj på eller samle noget op fra gulvet. Det er også af stor betydning, at du holder dine muskler så stærke som muligt. Jo stærkere dine muskler er, jo bedre beskytter og aflaster de dine led.
Du kan forbedre din sundhedstilstand ved at bevæge dig regelmæssigt, også selvom du ikke har været fysisk aktiv før. Fysisk aktivitet behøver ikke nødvendigvis at være hårdt og anstrengende, for at du opnår sundhedsmæssige fordele. At gå en tur, cykle til købmanden, gøre rent eller tage trappen er almindelig hverdagseksempler på fysisk aktivitet.
-
Sådan kan du få mere fysisk aktivitet ind i din hverdag
Hvis du gerne vil være mere fysisk aktiv, er det nærliggende at se på din hverdag og bytte noget af den stillesiddende tid ud med hverdagsaktiviteter.
Fysisk aktivitet er alle former for bevægelse, der øger energiomsætningen. Det omfatter med andre ord en bred vifte af aktiviteter og kræver derfor ikke nødvendigvis, at du skal trække i træningstøjet eller gå i et fitnesscenter.
Her er nogle eksempler på, hvordan du kan være lidt mere aktiv i hverdagen:
- Tag trappen i stedet for elevatoren
- Brug cyklen til arbejde eller indkøb evt. bare noget af vejen
- Gå en tur. Det kan være en lidt længere tur en vanligt, hvis du øger tempoet på din sædvanlige tur eller hvis du står af bussen et stoppested før og går resten af vejen hjem.
Alle former for bevægelse tæller. Og husk – lidt fysisk aktivitet er bedre end ingen!
-
Sådan kommer du i gang med at træne og være fysisk aktiv
Der er flere måder at komme godt fra start, når man beslutter sig for at træne og være mere aktiv.
En god strategi er at gøre det nemt for sig selv. Tænk også over hvad du godt kan lide. Er det at gå/cykle/danse til musik? At se i retning af noget, som du kan lide og gør dig glad, er et godt sted at starte. Faste aftaler og struktur er også godt at indføre, når du skal starte op på noget nyt. Og fastholde det! Her kan en træningsdagbog eller en træningsapp. være et godt hjælpemiddel. På den måde kan du følge forbedringer – f.eks. distance, antal skridt, antal gentagelser m.m.
Et træningsfællesskab er også en god måde at komme godt fra start på - og sikre sig gode betingelser for at fortsætte træningen. Det kunne f.eks. være at tilmelde sig et hold i den lokale idrætsforening, lave en aftale med naboen, partneren, veninden om at gå en tur eller lign. Det at der er nogen, der venter på dig, det at føle sig forpligtet til at møde op er en god motivationsfaktor og hjælper dig med at komme af sted. Gigtforeningen har også forskellige træningsfællesskaber
At prioritere din træning er rigtig vigtig for at komme ind i en god træningsrytme. Skriv træning i din kalender så det er en aftale på linje med lægeaftale, frisørtider m.m .
Når du starter op med træning, er det godt at holde sig for øje, at man skal være tålmodig. Træning kræver nemlig tilvænning. Start stille og roligt op og få en god balance mellem træning og hvile. På den måde undgår du skader og risiko for at overtræning. En måde at sikre sig mod dette er at opsøge en fysioterapeut og få lagt et individuelt tilpasset program, så du træner på rette niveau og med de rette forbehold og hensyn. Hvis du oplever, at smerter eller andet kan svinge meget fra dag til dag og dermed kan spænde ben for træningen, så kan det at have flere programmer, som tager højde for din dagsform, være en god løsning.
-
Sådan sætter du mål for din træning
En stærk motivation kommer af at vide, hvad der er vigtigt for dig - og så at sætte mål ud fra det. Fokusér på, hvad du vil opnå ved at træne. Er det at kunne gå en tur i skoven, cykle på arbejde eller klare trapperne til 3. sal for at besøge venner eller familie? Når du kender dit mål, er du mere motiveret for at gennemføre - og ikke mindst fastholde - din træning.
Når du sætter mål for din træning, er det en rigtig god idé, at de er overkommelige og overskuelige. For at opnå et mål giver følelsen af success, som igen vil motivere dig endnu mere. Vælg også realistiske mål, så du er sikker på, at du kan nå dem.
Hvis dit mål er ambitiøst og langsigtet, kan det være en god idé at sætte nogle delmål.
-
Træning og uvant fysisk aktivitet kan gøre lidt ondt i starten
Al ny og uvant aktivitet og træning kan forværre smerte i starten – og det er helt normalt. Det er okay at mærke lidt muskelømhed og en lille opblussen af smerte, så længe det falder til ro i løbet af nogle timer eller i løbet af dagen. Hvis man har ondt over længere tid, led hæver m.m., så kan det kan være tegn på, at man har været lige ivrig nok. Så skal der skrues på niveauet - enten belastningen eller tiden. Derfor vigtigt at gå stille og roligt til værks. Træning kræver tilvænning – og tålmodighed.
-
Sådan vælger du knæbandage
Der findes flere forskellige typer knæbandager, som er målrettet forskelige behov og aktiviteter. Det er derfor vigtigt, at du køber knæbandage, det matcher dit aktuelle behov og din hensigt med at give knæleddet støtte.
Hvilken knæbandage, der passer bedst til dig, afhænger derfor af, hvad dine behov er. Tænk over hvad din problematik er, og hvad din hensigt med at benytte knæbandage er. Er det f.eks. for smertelindring? For at nedsætte hævelse? Er støtten til forebyggelse eller behandlende formål? Har du brug for øget stabilitet i knæleddet? Spørg evt. din læge eller behandlende fysioterapeut, hvis du har sådan en, for en vurdering.
Et generelt råd ved køb af knæbandage er, at der skal være kompression og at bandagen slutter tæt til dit knæ, når du bruger knæbandagen. Det skal føles behageligt, men samtidig give dig den støtte, som passer til dit individuelle behov. Hvis knæbandagen er/bliver ubehageligt stram, og du mister cirkulation, er det tid til at løsne/tage knæbandagen af - eller måske vælge en større størrelse. Brug evt. en størrelsesguide til at bestemme, hvilken størrelse knæbandage du skal vælge.
