Se liveudsendelser fra Gigtforeningen – for dig der er ny med gigt

Her kan du se en række af Gigtforeningens liveudsendelser fra Facebook om at leve med en gigtsygdom. Vi lægger løbende nye udsendelser på i takt med, at de bliver afholdt på vores Facebook-side. 

Gigtforeningens brevkasse – få svar på dine spørgsmål om livet som ny med gigt

I denne liveudsendelse har vi inviteret tre eksperter fra Gigtforeningens rådgivning til at besvare nogle af de spørgsmål om livet med gigt, som mange tumler med. Sygeplejerske Nanna Bacci Hartz, socialrådgiver Nebojsa Kostic og ergoterapeut Tine Lund Larsen vil denne gang tage fat på en bred vifte af emner – lige fra smerter og medicin til de regler og muligheder der findes, når du er sygemeldt. Udsendelsen er støttet af Sygeforsikringen ”danmark”.

Her kan du se en film – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
Klik her for at tillade cookies

Liveudsendelse om tankernes helbredende kraft

I denne liveudsendelse udforsker vi, hvordan tanker og følelser kan påvirke vores helbred. Thomas Breinholt, journalist og forfatter til bogen ’Kan man tænke sig rask?’, deler sin viden sammen med sygeplejerske Nanna Bacci Hartz fra Gigtforeningens rådgivning. Nanna bidrager med sine erfaringer fra arbejdet med patienter og giver sit perspektiv på, hvordan mentale og fysiske udfordringer hænger sammen – særligt, når man er nydiagnosticeret med gigt. Denne udsendelse er støttet af Sygeforsikringen "danmark".

Her kan du se en film – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
Klik her for at tillade cookies

Liveudsendelse om smerter og smertehåndtering

I denne liveudsendelse dykker eksperterne Lars Arendt-Nielsen og Morten Høgh ned i forskellen mellem akutte og kroniske smerter. Få en dybere forståelse af, hvad kroniske smerter gør ved nervesystemet og få konkrete råd til, hvordan du kan håndtere smerter i din hverdag. Denne udsendelse er støttet af Helsefonden.

Her kan du se en film – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
Klik her for at tillade cookies

Liveudsendelse om gigt i et mandeperspektiv

I denne udsendelse har vi inviteret psykolog og formand for Forum for mænds sundhed, Svend Aage Madsen, og leddegigtpatient, Jakob Claumarch, i studiet for at tale om mænds tilgang til det at blive kronisk syg, og de roller, der typisk optager mænd. De kommer blandt andet ind på, hvordan rollerne som patient, karrieremenneske, partner og forælder kan ændre karakter, når du som mand bliver kronisk syg. Og hvad du selv kan gøre i hverdagen, så sygdommen fylder mindst muligt men uden at blive gemt væk.

Her kan du se en film – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
Klik her for at tillade cookies

Paneldebat om at bruge din energi bedst muligt

I denne liveudsendelse gør to ergoterapeuter og en leddegigtpatient os klogere på energiforvaltning. De taler blandt andet om, hvordan du lærer dine symptomer på overbelastning at kende, så du kan stoppe op i tide. Du får også hjælp til at finde ud af, hvad der skaber dit overforbrug af energi, og hvordan du bedre kan planlægge din hverdag, så den matcher dit energiniveau.

Her kan du se en film – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
Klik her for at tillade cookies

Liveudsendelse om gigt og parforhold

Se med, når psykolog Hanne Würtzen gør os klogere på, hvad det kan gøre ved et parforhold, når den ene pludselig bliver kronisk syg. I løbet af udsendelsen får du strategier og værktøjer til at tale om sygdommen med din partner på en måde, der skaber gensidig forståelse og støtte frem for konflikter. Og til hvordan I navigerer i de forandringer, sygdommen medfører og tilpasser jer den nye virkelighed.

Her kan du se en film – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
Klik her for at tillade cookies

Liveudsendelse om psykiske reaktioner på at blive kronisk syg

Se med når Gigtforeningens kommunikationschef og leddegigtpatient, Natasja Elf Dybmose, får besøg af sygeplejerske Nanna Bacci Hartz og psykolog Hanne Würtzen. Sammen svarer de på Gigtforeningens Facebookbrugeres spørgsmål om de psykiske reaktioner, der kan opstå, når du er nydiagnosticeret. Liveudsendelsen er lavet med støtte fra Helsefonden.

Her kan du se en film – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
Klik her for at tillade cookies

Liveudsendelse om den medicinske behandling af gigtsygdomme

I denne udsendelse får Gigtforeningens kommunikationschef og leddegigtpatient, Natasja Dybmose, besøg af sin egen reumatolog, professor og overlæge Merete Lund Hetland. Du kan med fordel lytte med, når de taler om det forløb, det er at finde frem til den rette medicinske behandling.

Her kan du se en film – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
Klik her for at tillade cookies

Liveudsendelse om ondt i ryggen

Se med når Lene Mandrup Thomsen, der er fysioterapeut i Gigtforeningen, reumatolog Helle Wolff, ledende overlæge og rygkirurg Morten Søe samt forskningsleder og kiropraktor Søren F. O’Neill ind til en liveudsendelse om ondt i ryggen. Igennem en times spændende dialog bliver vi klogere på, hvad årsagen til rygsmerter kan være, hvornår det er alvorligt, og hvad behandlingsmulighederne og fremtidsudsigterne er.

Her kan du se en film – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
Klik her for at tillade cookies

Paneldebat om at være ny med inflammatorisk gigt

I denne paneldebat har vi inviteret speciallæge i reumatologi, Mogens Pfeiffer Jensen, fysioterapeut Annegrete Larsen og Betina Gram der har leddegigt til en snak om de emner, der fylder meget, når man netop har fået en inflammatorisk gigtsygdom. De kommer blandt andet ind på samspillet og samarbejdet mellem det sundhedsfaglige personale og patienten, og på hvad du selv kan gøre for at lægge grundstenene til et godt og aktivt liv med inflammatorisk gigt.

Her kan du se en film – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
Klik her for at tillade cookies

Liveudsendelse: Reumatologens råd til dig, der er nydiagnosticeret

Det er ikke altid nemt at blive klog på sin gigtsygdom. Internettet svømmer med informationer, og måske ved du ikke engang selv endnu, hvad du har brug for at vide, og hvilke spørgsmål du skal stille. Vi har inviteret Speciallæge i reumatologi, Mogens Pfeiffer Jensen, til en liveudsendelse, hvor han vil svare på jeres spørgsmål og give sine bedste bud på, hvad du skal vide som nydiagnosticeret med en gigtsygdom. I denne live er fokus primært på de inflammatoriske gigtsygdomme.

Her kan du se en film – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
Klik her for at tillade cookies

Luk