Av min krop - podcast til dig, der er ny med gigt

I den nye sæson af podcastserien ”Av min krop” taler Natasja Dybmose fra Gigtforeningen med modige gigtramte, der deler deres historier og spreder håb for andre, der er nye i livet med gigt.

Lyt til podcasten i din podcast-app

Du finder podcasten 'Av min krop' her på siden, men du kan også lytte til den i din podcastapp. Den findes for eksempel på Apple podcast, Podimo og Spotify.

Lyt til podcasten i en podcast-app

Podcast logos

Familieliv med gigt

I denne episode taler Natasja med både en mor, en far og en bedstemor. De fortæller åbent og ærligt om følelsen af utilstrækkelighed, når mor for eksempel skal have hjælp af sine børn, eller når Far ikke kan spille fodbold i haven.

Bedstemor fortæller om sit særlige trick til at undgå at skuffe børnebørnene, og det hemmelige blik, hun sender sin datter. For måske kan man alligevel alt det samme – hvis bare det gøres på en anden måde? 

Her kan du lytte til en podcast – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
Klik her for at tillade cookies

Arbejdsliv med gigt

Jakob går på arbejde, men er i tvivl om, hvor længe han kan blive ved. Emil kæmpede i årevis, men måtte til sidst tage imod en førtidspension, mens Merete aldrig havde et valg. Natasja arbejder en masse – men måske kun, fordi medicinen virker for hende?

Gigtpanelet taler om hacks til at komme nænsomt gennem en arbejdsdag og til at få et nogenlunde samarbejde med jobcenteret. De runder også følelsen af identitetstab og vejen til at acceptere en ny situation – måske helt uden job.

Her kan du lytte til en podcast – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
Klik her for at tillade cookies

Kærlighed og parforhold med gigt

Spabad i haven, en strudsefjer og en skilsmisse. Det er nogle af de løsninger, gigtpanelet har brugt for at få deres kærlighedsliv til at fungere - på trods af gigt. De kommer også omkring det svære i at bede sin partner om hjælp, og så skal vi høre, hvordan en swingerklub, måske, kan være en gigtvenlig måde at møde en (sex)partner.

Her kan du lytte til en podcast – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
Klik her for at tillade cookies

Fritidsliv med gigt

Når følelsen af fart under skiene altid har været den ultimative lykke, så kan røgsøjlegigt føles som et fængsel. I denne episode taler gigtpanelet om de fritidsinteresser, der er så vigtige at holde fast i, selvom gigten har stjålet meget af overskuddet. Lone er kommet tilbage på hesteryg, Lena har erstattet skiene med rulleskøjter og Susanne har opdaget, at hun godt kan komme på vandreeventyr med familien, hvis bare de er lidt kreative. 

Her kan du lytte til en podcast – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
Klik her for at tillade cookies

Natasjas historie

"Det er bare gigt, så det er ikke så alvorligt". Sådan lød beskeden fra Natasjas egen læge. I lang tid op til lægebesøget havde hun haft så voldsomme smerter, at hun ikke kunne komme ud af sengen om morgenen eller løfte sine to små børn. Hun følte sig ladt i stikken af dem, der skulle hjælpe hende - og hun var rasende. Hør resten af hendes historie her.

Her kan du lytte til en podcast – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
Klik her for at tillade cookies

Psykiske reaktioner på gigtdiagnosen

Selvom gigt er en fysisk sygdom, oplever du måske, at din psyke også er påvirket. I denne episode taler Natasja med en sygeplejerske og en psykolog om de naturlige psykiske reaktioner, der kan være på at få en kronisk sygdom og om de værktøjer, du kan bruge til at håndtere dem.

Her kan du lytte til en podcast – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
Klik her for at tillade cookies

Medicinsk behandling af gigt

For de fleste mennesker med gigt bliver medicin en del af hverdagen i en eller anden udstrækning. Det kan både være behandlende eller smertestillende. Det er dog ikke altid lige til at finde den rette behandling. Kom med ind i konsultationslokalet, når Natasja taler med sin egen reumatolog om, hvordan et typisk medicinforløb foregår, og hvilke udfordringer og overvejelser der kan opstå undervejs.

Her kan du lytte til en podcast – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
Klik her for at tillade cookies

Smerter og hvordan du lever med dem

Hvad er kroniske smerter egentlig for noget? Kan du slippe af med dem? Og hvis ikke, hvordan lever du så et godt liv på trods af smerter? Det – og meget mere – spørger Natasja en psykolog, en sygeplejerske og en reumatolog om i denne episode.

Her kan du lytte til en podcast – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
Klik her for at tillade cookies

Fatigue - ekstrem træthed

Da Natasja fik gigt, fik hun at vide, at hun skulle regne med at være træt resten af livet. En hård melding for den nybagte mor, men også en melding, hun har fundet ud af ikke behøver være sand. For der er mange ting, du kan gøre, hvis du kæmper med den ekstreme gigtrelaterede træthed, man også kalder fatigue. Hvad det helt præcis går ud på, kan du høre i denne episode, hvor hun får besøg af en ergoterapeut og en sygeplejerske.

Her kan du lytte til en podcast – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
Klik her for at tillade cookies

Bonusafsnit om fibromyalgi

Dette korte bonusafsnit er til dig med fibromyalgi. Vi ved, at mange af jer oplever, at der ikke er meget hjælp at hente. Forhåbentlig bliver du lidt klogere af denne episode, og så skal du vide, at meget af den viden og de gode værktøjer vi taler om i de andre episoder, også er brugbare for dig.

Her kan du lytte til en podcast – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
Klik her for at tillade cookies