Lenes leddegigt er henvist til passagersædet
Siden Lene fik konstateret leddegigt i 2022 har hun trænet sin optimisme som en muskel. I dag opererer hun med det, hun kalder livsglædesmerter.
Fotograf: Anton Iversen.
Det er svært at fange 40-årige Lene på en dårlig dag. Ikke fordi de ikke findes, for der er dage, hvor leddegigten gør det vanskeligt at åbne en sodavand eller tage tøjet af om aftenen, men hun nægter at lade de negative tanker få for meget plads.
”Det kan virke paradoksalt, men jeg er blevet mere positiv, siden jeg fik diagnosen. Jeg besluttede mig for at se på alt det positive, og så har jeg trænet det som en muskel. Ligesom når man går ned og træner i et fitnesscenter for at få større overarme. Det kommer ikke over natten, men i dag kommer de positive tanker helt naturligt til mig som det første,” siger hun med et stort smil.
Sørger for at skabe succesoplevelser
Inden hun tænder for radioen, gennemgår hun sin krop som en flymekaniker, der tjekker flyet inden afgang. Derefter sætter hun sig mål for dagen, som stemmer overens med, hvordan kroppen har det.
”Nogle dage har jeg det helt fint, andre dage er mit knæ eller mine fingre så hævede, at jeg må planlægge ud fra det. Og så deler jeg dagen op. I stedet for at insistere på at gøre hele huset rent, aftaler jeg med mig selv, at jeg må gøre køkkenet rent i den tid, det tager at høre to sange.
Det kan godt være, jeg kunne fortsætte, men jeg gør det ikke, for jeg vil hellere have en succesoplevelse, end jeg vil køre mig selv derud, hvor det bliver en fiasko,” fortæller hun.
Leddegigten må gerne give livsglædesmerter
Og planlægning er nøgleordet, når Lene hver dag sætter kursen mod et godt liv med leddegigt. Hun sørger for at indlægge pauser og afstemme dagen med sin tilstand, men hun giver også plads til det, hun kalder livsglædesmerter.
”Man kan ikke lære sin egen balance at kende uden også at krydse grænsen for, hvad man egentlig kan. Men jeg vil ikke sidde derhjemme og være bange for at bruge min krop. Nogle gange krydser jeg den med vilje. Jeg skal for eksempel til koncert med Pet Shop Boys snart, og der ved jeg godt, jeg kommer til at ligge på sofaen et par dage efter, men jeg ved også, at det er det værd, og at det er med til at give mig livsglæde,” siger hun.
Leddegigten får ikke lov at tage rattet
Efter at have accepteret, at gigtsygdommen er kommet for at blive, har hun besluttet, at den i det mindste ikke have lov til at styre hendes liv.
”Gigten er en uønsket passager, der gerne vil sidde i førersædet, men det får den ikke lov til. Vi har kæmpet om pladsen i noget, men det er lykkedes mig at henvise den til passagersædet ved at tilrettelægge min hverdag nøje. Jeg bestemmer, hvordan jeg har det, fordi jeg ved, at jeg selv kan vælge, om jeg vil gå positivt eller negativ til mit liv og min sygdom.”
Negative tanker og gode hobbyer
Det er vigtigt for Lene at understrege, at hendes liv ligesom alle andres også indeholder bekymringer og dårlige perioder. Hun har lært, at det ikke hjælper at skubbe de dårlige tanker væk, for de kommer bare tilbage endnu kraftigere og altid på dårlige tidspunkter.
I stedet sætter hun sig hver dag ned på en bænk ved Limfjorden og giver tankerne frit spil. Nogle gange raser hun ud til et rocknummer, andre gange sidder hun i stilhed, og indtil tankerne har fået nok plads og kan flyde afsted sammen med de sæler og kajakker, der passerer.
”Selvfølgelig ser ens liv anderledes ud, end man måske drømte om. Jeg ville gerne lære at hækle, men det gør ondt i fingrene. Til gengæld kan jeg stadig læse, og det er da en langt bedre hobby end at sidde og ærgre sig.”
