Gigten fik Per til at indse, at han måtte ændre sig
Per er smed og har arbejdet solen sort, siden han var 16 år. Da han fik konstateret slidgigt var han nødt til at finde tilbage til sig selv og et liv uden tunge løft.
Fotograf: Anton Iversen
Gigten fik Per til at indse, at han måtte ændre sig
Indtil for et par år siden var Pers arbejde hans liv. Han arbejder i en verden, hvor man løfter tungt, arbejder hårdt og ikke stopper, før man er færdig. Det gør han stadig. Han gør det bare på en ny måde.
”I mit fag er det svært at komme og sige, at man vil ned i tid. Sådan er kulturen ikke. Jeg var selvstændig, da jeg fik konstateret slidgigt og arbejdede gerne 18 timer i døgnet. Da jeg fik diagnosen, måtte jeg lukke min forretning. I dag arbejder jeg stadig som smed 37 timer om ugen, men nu som ansat. Det var en svær omvæltning,” fortæller han.
Grænseoverskridende at åbne op
Når man har været vant til at arbejde hårdt og klare sig selv i næsten 40 år, er det ikke let at stoppe op og mærke sig selv. Men for Per var der ikke andet at gøre.
”I min branche går man stille med dørene, hvis man har ondt, og det er grænseskridende at stille sig op og fortælle, hvordan man har det. Det blev jeg bare nødt til, for jeg vil gerne blive på arbejdsmarkedet rigtig mange år endnu. Og det er blevet taget godt imod. Jeg er også selv blevet rundere af det.”
Læs vores sociale tilbud til dig med gigt
Gigtdiagnosen sendte Per tilbage til start
Da Per forlod sygehuset med en gigtdiagnose for et år siden, stod det hurtigt klart for ham, at han var nødt til at sadle helt om, så hans liv kunne tilpasses kroppens formåen.
”Jeg blev sendt helt tilbage til start. Det nytter ikke noget at lave tunge løft og stresse rundt hver dag, når du har gigt, så udover at gå ned i tid og tale med min arbejdsplads om, hvordan vi kunne tilrettelægge arbejdet, så jeg kan blive på arbejdsmarkedet mange år endnu. Og så begyndte jeg at søge ud i naturen,” fortæller han.
Barndommens fisketure
Når man går fra at arbejde små 100 timer om ugen til 37, har man pludselig rigtig meget fritid. Den bruger Per i skoven og langs kysterne med en fiskestang i hånden.
”Jeg får en ro og balance af det. Du kan ikke stresse, når du står ved vandet. Du kan ikke bestemme dig for at fange en fisk. Du er i stilheden og nuet og mærker efter, hvor du selv er i det hele. Smerterne forsvinder.”
I hånden har han en fiskeprop. Den minder ham om, at selvom han i perioder kan føle, at han er ved at drukne, så kommer han altid kommer op til overfladen igen.
Kostens betydning for gigten
En anden ting, Per har genfundet, er glæden ved at stå i et køkken. Da han brugte al sin vågne tid på arbejdet, lavede han aldrig mad, men det er han begyndt på efter at have været på madlavningskursus i Gigtforeningen.
”Hele dit liv bliver vendt på hovedet, når du får diagnosen. Jeg meldte mig til et madlavningskursus i Gigtforeningen og lærte om kostens betydning for betændelsestilstandene i kroppen. Det tænkte jeg ikke over før, men det gør jeg nu, og jeg er blevet glad for at lave min egen mad,” fortæller han.
Den bedste version af sig selv
Diagnosen blev også et vendepunkt for Per i forhold til hans personlige relationer. Det stod hurtigt klart for ham, at for at passe på sig selv og få det bedste ud af den tid, han har på jorden, er rummelighed og forståelse vejen frem.
”Jeg har været hård og nok alt for barsk tidligere, og det har en masse skabt konflikter. Diagnosen tvang mig til at tænke over tingene og træffe nogle valg.
Jeg var nødt til at være mere åben omkring min situation, og det fik jeg nogle værktøjer til på et netværkskursus med Gigtforeningen. Det er en proces, og man er nødt til at starte med sig selv, for der er ikke andre, der kan gøre det for dig. Jeg besluttede, at jeg skulle finde frem til den bedste version af mig selv.”
Læs om hvad kost kan gøre for din gigt
