At skabe gode vaner handler først og fremmest om at sætte realistiske mål, der har rod i noget, som betyder meget for dig. Du vil måske gerne være stærkere, men prøv at spørge dig selv hvorfor? Handler det i virkeligheden om, at du gerne vil kunne klare trapperne op til familien på 4. sal?
Så er det dét, du skal bruge som din motivation til at gøre fysisk aktivitet til en fast del af hverdagen.
Den første gåtur er ofte den nemmeste. Det er nummer 10, 20 og 50, der er udfordrende, og her er det vigtigt at minde dig selv om, hvorfor du gør det. Der findes et hav af værktøjer, du kan bruge til at holde dig selv til ilden og komme afsted – også de dage, hvor det ikke er lysten, der driver værket. Hvilke værktøjer det er, fortæller psykolog Cecilia Munk og fysioterapeut Trine Majlund Vestbo i videoen her.
Her kan du se en film – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
Klik her for at tillade cookies
Selvom det primært er kroppen, der arbejder, når du er fysisk aktiv, er det mindst ligeså vigtigt, at du har hovedet med. For hvis frygten for om træningen kan forværre dine smerter, eller frustrationer over langsomme fremskridt får lov at fylde for meget, kan det holde dig tilbage fra at bevæge dig overhovedet.
Her kan du se en film – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
Klik her for at tillade cookies
Når du har gigt, vil overskuddet i perioder være i bund, og dagligdagens gøremål kan i sig selv være nok til at tømme batterierne. I de perioder er det vigtigt at spørge dig selv, hvor meget og hvordan fysisk aktivitet skal fylde, og om du kan få bevægelse ind i nogle de ting, du alligevel skal have klaret i løbet af dagen. Få eksperternes gode råd til at få bevægelse ind i dagligdagen, så det passer til dig og din situation.
Her kan du se en film – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
Klik her for at tillade cookies
